Der var bred repræsentation fra hele det nordjyske fiskerierhverv, da 27 deltagere mødte op til generalforsamlingen i Kreds Nord, som er den regionale sammenslutning af fiskeriforeninger.
Både lokale formænd, fiskere, politikere og repræsentanter fra fiskerikontrollen var til stede den 27. februar, da formand Claus Hjørne Pedersen fremlagde sin beretning, noterer Fiskeri Tidende.
Han indledte med et overblik over årets nøgletal, hvor kredsen tæller 250 fartøjer og 536 medlemmer. Omsætningen de første 11 måneder af 2025 lød på 595 millioner kroner, hvilket afspejler et år med solid aktivitet i flere af fiskerierhvervets hovedarter.
Et politisk år med modvind
Formanden pegede på, at 2025 var præget af et politisk landskab, der udfordrede fiskeriet betydeligt. Den fiskeriaftale, som blev vedtaget før sommerferien, opleves i sektoren som havende et stærkere fokus på miljøhensyn end på fiskeri. Kreds Nord håber, at de kommende beslutninger vil ligge i forlængelse af havplanens intentioner om at beskytte vigtige fiskeriområder.
Usikre udsigter i 2026
Beretningen omfattede også en status på fiskeriet. 2025 blev beskrevet som et år med gode fangster af især kuller, jomfruhummer og havtaske. Kullerbestanden vurderes at være i god form, jomfruhummerfiskeriet var stabilt gennem året, og industrifiskerne oplevede både tilfredsstillende mængder og priser.
Udsigterne for 2026 viser imidlertid en mere udfordrende situation. Torskekvoten er reduceret med 44 procent, mens kvoten på mørksej er skåret ned med 23 procent. I Limfjorden står muslingefiskeriet over for store udfordringer, hvor der efterspørges løsninger både for fiskere, der ønsker at forlade erhvervet, og for dem, der ønsker at fortsætte. Der blev samtidig understreget behovet for, at politiske beslutninger baseres på fakta frem for følelser. Trods alt blev der også peget på fortsatte gode muligheder for jomfruhummer, kuller, rødspætter og andre efterspurgte arter, der fortsat opnår solide priser.
Hovedbestyrelsen med fokus på CO₂-afgift, ophugning og kvoter
Efter beretningen gav Danmarks Fiskeriforenings formand, Svend-Erik Andersen, en status på nationale forhold. Den manglende tilbagebetaling af CO₂-afgiften kan ifølge ham blive yderligere forsinket på grund af valgudskrivelsen. Han adresserede desuden behovet for at fremskynde ophugningsordninger i både Limfjorden, Kattegat og Østersøen.
Han orienterede også om arbejdet i det nye fiskeripartnerskab, der blev nedsat efter sidste års fiskeriaftale. Partnerskabet har allerede leveret bidrag til arbejdet med lukkede områder i Kattegat samt forslag til fordelingen af en pulje på 90 millioner kroner.
Nye kontrolregler og ubesvarede spørgsmål
Dernæst orienterede chefkonsulent Jacob Handrup fra Danmarks Fiskeriforening om den kommende kontrolforordning. Han gennemgik ændringer i pointregler, mærkning af redskaber, afregningsprocedurer, logbøger og krav til sporbarhed. En væsentlig ændring omhandler VMS-reglerne, hvor fartøjerne fremover skal sende positionsdata hvert 30. minut i områder med særlige restriktioner. Der er dog endnu uklarhed om, hvilke områder dette konkret vil omfatte, og erhvervet håber på en snarlig dialog med Fiskeristyrelsen for at få de geografiske afgrænsninger præciseret.
Valg til hovedbestyrelsen
Generalforsamlingen omfattede også valg til Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse. Her blev Niels Kr. Nielsen og Jan N. Hansen valgt som medlemmer, mens Allan Kiilsholm Pedersen indtræder som afløser for John Jakobsen i resten af hans valgperiode. Som suppleanter blev Elin Tindskard, Peter Jensen, Peter Sand, Asger Christiansen, Christian Pilegaard og Jess Wittus Hansen valgt.
