Galleri Dorte Visby og Dorte Visby Keramik repræsenterer kunst og kunsthåndværk på internationalt niveau fra over 50 anderkendte udstillere inden for keramik, billedkunst, smykker, træ, pileflet, læder og tekstil samt et udvalg af bjesk, rom og gin, skriver Toppen af Danmark.
Desuden byder galleriet på 5 årlige særudstillinger i den gamle hestestald. Du finder Galleri Visby, i sammenhæng med keramiker Dorte Visbys værksted, i den 200 år gamle lade på Mårupgård. På kanten af Lønstrup Klint ligger gården på grænsefladen mellem Lønstrup by og det storslåede landskab omkring Rubjerg Knude.
Dorte Visbys keramik bærer præg af den vilde natur, som hun bor og arbejder midt i. Det afspejler sig i overflader og farvevalg – både i hendes unikaværker, i brugskeramikken og i fremstillingen af keramisk interiør, noteres det videre hos Toppen af Danmark.
På Mårupgård udbydes der også keramikkurser efter et åbent værkstedsprincip, hvor undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til kursisternes erfaring og individuelle ønsker.
Desuden tilbydes der mere specifikke kurser med fokus på drejning, glasurkemi eller forskellige typer af brændinger.
Kilde: Toppen af Danmark.