Af Christian Borrisholt Steen
Regionsrådskandidat for Venstre
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Jeg har med stor interesse fulgt debatten på Facebook-gruppen ”Bevar Lilleheden Plantage”. Og jeg må sige, at det berører mig dybt, at man overhovedet kan overveje at fælde hele 40 hektar af plantagen, blot for at give plads til et større antal kæmpevindmøller. Det forekommer mig både historieløst og komplet unødvendigt.
For mig er plantagen noget af det mest unikke ved min barndoms land og området omkring Hirtshals. Desværre er det jo ikke et enkeltstående eksempel på, at skøn natur må lade livet til fordel for større arealer med kæmpemæssige vindmøller og ditto solcelleanlæg. Placér dog de store møller på havet og solcellerne på taget.
Den seneste tids debat om større energianlæg, ikke alene i Hjørring Kommune, men også i Aalborg Kommune, hvor man påtænker af lade Eurowind opføre en kæmpe vindmølle- og solcellepark i naturskønne omgivelser mellem byerne Stae og Vester Hassing, har fået mig til at overveje, om ansvaret for sådanne større energiprojekter ligger bedst i kommunerne, som det gør i dag. Det kommer jeg stadig mere i tvivl om. For jeg synes borgerne og naturen fortjener en langt bedre beskyttelse imod gener fra vindmøller og solcelleanlæg, end tilfældet er i dag, hvor det er den enkelte kommune, der bestemmer, hvor energiparkerne skal placeres.
Derfor foreslår jeg, at Region Nordjylland på tværs af regionens 11 kommuner får ansvaret for at sikre en langt større og mere reel borgerindflydelse før sådanne større energiprojekter, sættes i gang. Jeg er helt med på, at det vil blive et langt, sejt træk, som også kræver, at Folketinget bakker op om at flytte ansvaret fra kommunerne til regionerne. Men jeg tror, det vil være fornuftigt – både af hensyn til mennesker og natur.
Christian Borrisholt Steen er født og opvokset i Hirtshals og kandidat til regionsrådsvalget i Nordjylland for Venstre
Glimrende ide, men tror du ikke at det skal op på et endnu højere plan, for som det ser ud nu, er der jo faktisk ikke meget smuk uberørt natur tilbage, bare kør en tur ned igennem landet, du kan alle steder se vindmøller,
så ned med dem alle og ud på havet
Solcelleparkerne tager bare god landbrugsjord, som jeg er sikker på koster regnskov andre steder i verden
Så som du siger op på taget med dem, intet nyt byggeri uden solceller er indbygget
Vi har jo faktisk på landsplan allerede vedtaget, der skal være mindre landbrugsjord. Det er ganske nyt for mig, at klitplantagen er god landbrugsjord. Som skrevet flere gange, går Jeg kun ind for foreløbig at få 2 møller på havnen og kun med en minimal udvidelse af havnearealet.
Men lige syd for ligger marginaljord af laveste katagori, hvor kun nogle få bor og dyrker nogetsomehelst. De eneste turister er vel dem, der har fået lavet en skulptur eller et springvand derfra.
‘Her er det da oplagt man endog usynligt kan opsætte en god solcellepark. Og ja, din fede landbrugsjord skal reduceres i at hælde ting i grundvand og hav. Det inkluderer i den grad også, man bør hjælpe andre lande ved en reduceret import.
Opsætning af solceller på tage batter ikke noget. Det er eller kan være godt for de enkelte husstande og ejendomme.
Man kunne sagtens tænke sig fremover at bygge og udnyttede mere solide og egnede tagformer også til at samle vand, så der ikke skal drikkevand i wcet. I tæt bebyggede omrpder kunne man også blive bedre ved at få en tagterrasse til sol eller en have.
Det har Jeg også skrevet om her og der siden Jeg besøgte Metropol første gang. Der var i den grad gang i toiletterne. Hvorfor fik man ikke en del af af det fra det store tag.
Det kunne så også være en modvægt til, Viallerede er landskendte for at have urent grundvand.
Jeg tager det een gang til. Den med at havet sletter alle spor (og derved løser alt) duer ikke. Affaldsforbrændingen skal reduceres ved at importere mindre og genbruge mere. Vi skal køre i elbiler og have strøm nok til varmepumper.
Udvikling kræver forandring og en sober justering; men møller skal nu en gang stå, hvor der er vind, Så Jeg mener sagtens Vi kan og skal opsætte møller, hvor de skæmmer lidt og sandelig mest der, hvor der bor færrest.
Her bør der være en anden markedsmekanisme, der på en mere sober måde angiver, hvor der kan opsættes master. Omvendt bør man bl.a. affolke områder for at skaffe plads til det, Vi hellere vil have. De tilbageværende bør derfor betales en årlig sum, for man sparer traumecentre og den slags til dem.
Det Vi ser idag er for mange dårlige forslag, der i samme åndedrag jo kan skydes ned af både fornuftige folk og madam kaffekande blå.
Tingene bør ike reduceres til Vi inddrager god landbrugsjord, for det skal Vi altså og rejse skov eller enge fastfrosset i tidslommer. Vi bygger faktisk også løs mange steder og tilføjer naturligvis motorveje, som om det var rene naturpassager.
Der er ikke en fugl. Der er ikke en spegesild. Der er ikke en påskehare. Hop.
Ned med hykleriet.
Klatten bliver vist kørt en hel del. Kommunerne er forpligtigede til at skaffe plads og arealer til grøn omstiling. DETTE ER TVANG PR LANDETS PARLAMENT.
Så kommunens opgave er hvordan, hvor det interne i kommunens egne anlæg også har regler.
Man kan derfor kun vælge hvordan og ikke om.
Man har så en bred palette. Det er møller, solceller, solvarmere, gylleanlæg, affaldsforbrænding, fyring med træ, isolering, overgang til mindre engerikrævende metoder ved anlæg og drift osv.
–ooOoo–
Det bliver så her en kamp mellem kommne og borgere fremfor flere fatter, disse omlægninger er en nødvendighed. Her gældeer det i den grad, at kompetente folk stiller de mest sobre forslag, der opfylder disse krav.Vi har så en masse eksempler på dette ikke er tilfældet. Omvendt ser man altså for mange inkompetent nej sigere, der gerne vil have en masse goder af den nyeste slags. Det skal bare ikke være hos dem selv, selvom de er brugere og storbrugere.
Luisten er lang og klassisk hos Brokdorf og Martin Henriksen fra Ølby Lyng.
Nej til mobilmaster, nej til motorveje, nej til støj, røg og møg fra biler, nej til skoler, nej til diverse institutioner, nej til broer, nej til indvandrere og udviste af samme. NEJ NEJ OG ATTER NEJ.
Man skal sikre bedre borgerindflydelse ved at vælge og anslætte nogen bedre. Man skal ikke lade så meget af det ønskede styres af private entrepister og borgere.
Så Jeg er mere til de gamle amtersforvaltninger med deres dele af teknik og Miljø kom tilbage. Jeg kommer selv fra at have arbejdet i handicapområdet. Dele blev lagt i amtet, hjvilket også gjalt alkoholbehandling. Der er områder som jo i sin tid blev lagt der, fordi kommunerne ikke magtede det.
Jeg ved så ikke fra Nordjylland før kommunalreformen, men mit gamle amt havde stort set orden i papirerne, offentlig hed i forvaltningen og udgav jævnligt hefter af 50 kroner stykker med mange gode landkort ovr hvor var hvad, De var også flittige med at se aldersfordling og hvem der flyttete til og fra hvor.
Man græmmes når en ejendomsmægler i ramme alvor kan påstå noget om vindmøller kan skade dette og hint, når man har set en nedgang i indbyggertal, der så skulle være forårsaget af den lille mølle til hallen.
Havde man sobre oplysninger fra amtet (eller kommunen) så kunne næsten enhver se, at de gamle jo altså dør, og der ikke kommer ny til.
Man må også forstå, at enmasse ting osgå er gået nogenlunde godt for de mange gamle arbejdsløse, der er blevet reddet ved efterløn(og pension) og tilskud fra andre kommuner. Det mener Jeg er rimeligt nok.
Man glemmer også, hvordan man har vandaliseret mulighederne for at lokale kan få lov til at være i fred fra AF, når der er fuld tryk på silden eller turismen og de bestruder disse jobs, hvor de desværre ikke dækker året rundt. Istedet har Vi så import af arbejdskraft, der sender penge hjem. Nohle bliver da heldigvis også.
Men det er et aspekt, der ikke berøres.For kan man ikke findes fuldtidsjobs året rundt, så burde man måske satse på, at byen får flere deltidsjobs.
Det er beskæmmende, at totalt amamtører af den væste slags fik lov til at lave noget, der blev kaldt vinterturisme. Ideen var og er god nok og burde startes forfra som 2-3 pilotprojekter med sommerhuse med gode veje, hvor man ved sne kune komme frem og man kunne få tømt sit skrald, og der faktisk var ægte vintertilbud omkultur udover det med hue og sneskovl.
Det er meget ud for emnet men et eksempel på, man trods kommunernes ny størrelse ikke har folk, der er afsatte til at håndtere avancerede forbedringer. Vi har stadig en del af den samme type politikere, der var årsag til kommunalreformen.
De var var ike i stand til at styre en kommne på 7.000 indbyggere og fik ved genvalg så 68.000 og nogle store klatter fra amtet. Så sund foirnuft burde sige, man for alle partier søgte at skaffe og vælge folk med et vist overblik og tilstrkkelig viden.
meget relevant ville det være, at kommende og niuværende politikere gik på kurser i de områder, de gerne ville vælgesind i. Det er simpelthen utilstrækkeligt bare at skrive under og holde kommunalfuldmagten.