I oktober 2020 gik Christian Winther Borup fra Skagen til Hirtshals til fordel for Børnecancerfonden, idet en pæn del af indsamlingen skulle gå til fattige børn i Rio de Janeiro.
– Det helt vildt, hvad vi sammen har kunnet indsamle til nogen af verdens fattigste børn, noterer initiativtager og tovholder Christian Winther Borup, da han i dag gav en hånd med ved afskibningen hos Blue Water i Aalborg.
Pallen på billedet indeholder blandt andet:
100 fodbolde
65 par fodboldstøvler
206 fodboldtrøjer
156 par shorts
11 par målmandshandsker
15 par benskinner
….. og meget mere
– En særlig tak skal lyde til Blue Water, for uden deres sponsorering af transporten havde det ikke kunnet lade sig gøre, fastslår Christian Winther Borup.
– Projekt Gå For Børnene, hvor vi både samler ind til Børnecancerfonden og fattige børn ude i verden, kommer helt sikkert med en ny event til efteråret, til føjer tovholderen.
– Nu venter vi bare i spænding, på om vi får et billede fra Brasilien, hvor det er taget i brug, slutter Chjristian Winther Borup.
Link til tidligere artikel
Christian går i dag til fordel for Børnecancerfonden fra Skagen til Hirtshals