FOF Vendsyssel har fået 21.000 kroner af Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje til at udskifte noget af yogaudstyret i yogalokalet på P. Nørkjærs Plads midt i Hjørring.
– De gode kroner er omsat til indkøb at nye basisudstyr til de mange kurser i yoga. Med ”storkøb” fås gode rabatter, så kronerne rækker længere, fortæller forstander hos FOF Vendsyssel, Kirsten E. Højrup.
– Nu er det nye udstyr landet og tages i brug på de nye kurser efter nytår, så nu laver vi lige et frisk salg af brugt yoga udstyr i yogalokalet på P. Nørkjærs Plads. Tirsdag den 10. december kører salget klokken 10 – 14, og de eventuelt sidste rester smutter onsdag den 11. december klokken 10 – 14.
Underviserne glæder sig til nyt basisudstyr, og at det brugte bliver genbrugt.
Kirsten E. Højrup forklarer her tanker i processen.
– Yoga skal også være grøn. Derfor er vi gået efter, at basisudstyret til yoga skal være enkelt, ensartet, naturbaseret og økologisk, så vidt det er muligt.
– I kursuslokalet – til daglig kaldet yogalokalet – er der lagt vægt på enkelhed og renhed. Da vi tog lokalet i brug i 2017, var det netop vigtige stikord for underviserne. Vi har basisudstyr til undervisningen, og er opmærksomme på, at der ikke ”dimse-ting” i lokalet, så der sikres en god rengøring.

– Med trægulve, enkle overflader og en smuk udsigt, så er det et godt undervisningslokale for en række forskellige yogaformer, mindfulness og pilates.
– En del af udstyret har trængt meget til udskiftning, og vi går efter grøn også i yoga. Grøn som i tilgang og materiale, men ikke nødvendigvis i farve.
– Vi er meget glade for, at tilskuddet fra Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje har gjort det muligt at lave en nødvendig udskiftning af noget af udstyret til yoga, og vi har forfulgt det tankesæt, som matcher både ideen om bæredygtighed, økologi og naturlighed.
– At materialer skal være så naturlige og økologiske som muligt
– At for mange farver i det enkle rum, og det er jo helt rigtigt!
– At fyld i pøller skal være boghvedeskaller eller speltskaller og lign. frem for polyesterfibre.
– Yogablokke skal helst være i kork.
Så det er vi gået efter, og vi glæde os til at byde velkommen til kursister og undervisere i yogalokalet efter nytår.


