Årets sidste workshop om AI (kunstig intelligens) samlede i december 20 deltagere fra 13 lokale virksomheder til en dag med fokus på digital sikkerhed hos Business Hjørring.
Workshoppen tog udgangspunkt i de udfordringer, der opstår, når stadig mere udstyr og driftssystemer kobles på nettet, og hvordan virksomheder bedst beskytter sig mod digitale trusler.
Dagen bød på konkrete eksempler og praksisnære diskussioner om sikring af maskiner, systemer og data. Formålet var at give deltagerne værktøjer til at håndtere de risici, der følger med øget digitalisering i produktion og drift.
AI-Løftet fortsætter i 2026 med nye workshops, hvor der igen sættes fokus på anvendelse af kunstig intelligens og digital sikkerhed i erhvervslivet.
Én af de kommende workshops er allerede udsolgt, hvilket understreger den stigende interesse for emnet blandt lokale virksomheder.
Læs mere og tilmeld næste næste workshop her hos Business Hjørring.


