– Opfordringen fra os i aftenskolen FOKUS Vendsyssel er helt klar – nyd sommer og ferie og den gode pause, skriver Kirsten E- Højrup, der er forstander hos aftenskolen FOKUS Vendsyssel med kontor på P. Nørkjærs Plads 9 midt i Hjørring.
Aftenskolens undervisere og administration holder også en velfortjent pause i sommer.
– Vi vil gerne sige tak til kursister og undervisere for de gode oplevelser uge efter uge i foråret. Det er skønt at blive klogere, sundere og gladere sammen.
Kirsten E. Højrup fortæller, at alle nye tilbud er på plads hos FOKUS Vendsyssel, der underviser, samler og glæder i flere byer i Vendsyssel.
– Aftenskolens undervisere har masser af kurser og workshops klar efter sommerferien. Der kommer også nyt dryppende her og dér, så følg med og gå ikke glip af hverken nye kurser eller foredrag.
– Vi hører også meget gerne, hvis noget mangler i din by, så kommer det gerne. FOKUS Vendsyssels undervisere bor nemlig også i hele Vendsyssel!
Du kan se alt nyt på FOKUS Vendsyssels hjemmeside og vælg dine favoritter og vær sikker på at få den plads, du ønsker dig. Så kan du læne dig tilbage og nyde sommeren, siger forstanderen hos FOKUS Vendsyssel, som tidligere var FOF Vendsyssel.

Gratis prøvetimer
– Vidste du at der er gratis prøvetime til en række tilbud? Ideen er, at man kan prøve, før man køber kurset. Der er tilrettelagt nogle introduktioner, som man kan tilmelde sig gratis.
– Har du aldrig prøvet YOGA, så snup en gratis intro. Måske har du brug for at gå på et kursus med hensyn – så snup en gratis intro først. Eller hvad med at gå til SALSA? Prøv det!
– Du kan også få gratis intro til Ryst dig fri med TRE, som består af syv øvelser, der får kroppen til at komme af med fysiske og psykiske spændinger. Du får en introduktion til konceptet bag TRE og dens teoretiske grundlag, og du får demonstreret og prøvet de forskellige TRE-øvelser og teknikker, så du ved hvad TRE går ud på og som oplæg til at vælge et kursus med TRE.
– Reserver plads på gratis intro til 0 kroner og prøv trygt noget nyt, før du vælger kursus.

Faber og Pedersen
FOKUS Vendsyssel inviterer også til et spændende møde det populære krimiforfatterpar Janni Pedersen og Kim Faber, som tager deltagerne en tur med bag kulissen i arbejdet med den populære krimiserie om Martin Juncker.
– De to løfter også sløret for, hvordan man som ægtepar skaber noget så personligt som en roman uden at blive skilt.
Janni Pedersen og Kim Faber har tilsammen arbejdet som journalister i mere end et halvt århundrede på henholdsvis Nordisk Film/TV 2 og Politiken. Og de har dannet par siden 1995.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med foreninger og bibliotek i Østervrå og er et godt udtryk for, at sammen kan man mere.

Motion og træning uden moms
– Den gode nyhed hos FOKUS Vendsyssel gælder stadig, altså at der ikke lægges moms på din YOGA, din vandtræning, din dans, din PILATES, din stavgang eller noget som helst andet i din aftenskole.
– I 2026 er der lagt moms på motion og træning hos private udbydere, men det er ikke og kommer ikke moms på dine kurser i aftenskolen, så priserne holder. Vælg trygt din favorit motion og træning hos din aftenskole – også om dagen.
– Det hele sker i FOKUS Vendsyssel – din aftenskole i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø kommuner.



