Tusindvis af indsamlere er på gaden i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling, der i år blandt andet fokuserer på Gaza, Ukraine og i Zimbabwe. Der er også indsamling i Pastoratet, der består af følgende sogne: Vejby, Sejlstrup, Jelstrup, Harritslev og Rakkeby.
Her er det Mette Damgård Bro fra Hundelev, der har valgt at blive indsamlingsleder og dermed støtte op om den vigtige opgave det er at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer. Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, understreger: “Sammen kan vi gøre en forskel for dem, der kæmper for en bedre fremtid.”
Mette Damgård Bro har selv besøgt Libanon og Jordan, hvor hun med egne øjne også har set, at der er behov for hjælp og ved at hjælpen giver mening. Hun har tidligere været indsamler for forskellige organisationer.
”Det giver mening at samle penge ind til mennesker, der er i nød af forskellige grunde som krig eller klimakatestrofer, og derfor har jeg meldt mig til at være indsamlingsleder”, siger Mette.
Mette fortællere videre, at hun har brug for opbakning. Der er selvfølgelig brug for en masse indsamlere, men også nogen stykker, som kan hjælpe mig på dagen.
Mette forklarer videre, at samlingspunktet den 9. marts for de fem sogne i pastoratet bliver festsalen på Hundelev Friskole, som vi har fået lov at låne til formålet.
Dagli´Brugsen i Hundelev sponsorerer morgenbrød til alle de frivillige. Det er en flot gestus, som arrangørerne gerne vil takke ledelsen af Idræts- og Kulturhuset i Hundelev og Brugsen i Hundelev for siger Mette.
Hvis der er gode idéer til aktiviteter og yderligere sponsoreringer i løbet af dagen, så meld gerne tilbage opfordrer Mette og fortsætter:
”Du kan også være med som indsamler, hvor du tilmelder dig på netadressen: www.noedhjaelp.dk/indsamling.



I 2026 er det søndag den 8. marts at Folkekirkens Nødhjælp afholder indsamlingsdag. Se mere om indsamlingen i vores pastorat 2026 i Kirkebladet for marts-april-maj måned 2026.