Nord Energi Fondens siddende fondsudvalg mødtes i sidste uge for sidste gang i denne valgperiode. Her blev 60 ansøgninger om støtte til lokale projekter og initiativer gennemgået, og en række af dem er nu indstillet til endelig behandling i Nord Energis bestyrelse, som forventes at træffe beslutning primo februar.
Mødet fandt sted i Dana Cup SportsCenter ved Park Vendia, som er et sted, hvor fonden gennem årene har ydet betydelig støtte til projekter, der har bidraget til udvikling og aktiviteter i lokalområdet. Jette Andersen fra Dana Cup benyttede anledningen til at orientere fondsudvalget om den betydning, fondens støtte har haft for organisationens arbejde og de fællesskaber, centret huser.
Samtidig markerede mødet afslutningen på embedsperioden for det nuværende fondsudvalg, der består af medlemmer udpeget blandt Nord Energis repræsentantskab. Et nyt udvalg vil blive valgt på repræsentantskabsmødet i april.
På vegne af har Per Poulsen og Christian Frost Lauritsen udtrykt stor anerkendelse for det arbejde, udvalget har leveret gennem de seneste fire år, og for den indsats der er lagt i at støtte lokale initiativer og skabe værdi i området.


