Food Fokus på en af landets største erhvervsskoler, Techcollege i Aalborg, havde også i år flot opbakning af udstillere, som typisk også er leverandører til uddannelsesstedet.
Techcollege – Mad & Oplevelser – tilbyder alle uddannelser inden for levnedsmiddel og efteruddannelse for private og professionelle. Du kan uddanne dig til tjener, receptionist, cater, smørrebrødsjomfru, kok, ernæringsassistent, slagter, delikatesseassistent, bager eller konditor.
Til Food Fokus mødes mange mennesker fra branchen til en festlig dag med fagligt netværk, konkurrencer og sparring. De har sammen en festdag i madens og servicens tegn med et stort og velfortjent fokus på de mange gode og meget ambitiøse mennesker, der arbejder og dygtiggør sig i branchen.

Der var mange spændende udstillere og indlæg, og underholdningen var også i absolut topklasse ved Fie Louise fra Hjørring, som synger så smukt og altid med flot tilpasset musik til enhver lejlighed.

Blandt udstillerne var Saxtrup Vingård fra Bjergby, der ejes og drives af Susanne Lund Mikkelsen og Søren Boskov Mikkelsen. De har siden september 2019 dyrket deres egen bæredygtige og økologiske vin på Danmarks nordligste vingård.
Andre udstiller var ThermIT fra Hjørring, som leverer digital temperaturovervågning for at øge fødevaresikkerheden i forbindelse med modtagelse, opbevaring og forarbejdning af fødevarer.
– Vi vil jo gerne ud at vise vores effektive og populære produkter frem, og så bakker vi naturligvis op om vores kunder som for eksempel Techcollege og alle de dygtige mennesker, der arbejder og studerer her, siger ThermITs direktør Ivan Lindgren Hansen.
Du kan se mere her.



