Tirsdag den 10. marts kl. 19.30 i Astrup Forsamlingshus vil Else Højgaard Smidt lede en forårskoncert i fællessangens navn.
Else Højgaard Smidt er vokset op med sang og musik og har slidt adskillige højskolesangbøger op. Hun er musikuddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og har haft en lang og alsidig karriere som både underviser og musiker.
I dag bor Else i Brønderslev og er organist ved De4Kirker – Tolstrup, Stenum, Thise og Ø. Hjermitslev. Hun står desuden for mange forskellige musik- og sangarrangementer. “Fællessang er stærk vanedannende”, som hun siger.
Billetter til forårskoncerten koster 50 kr og købes ved indgangen. Kaffen er inkluderet, men man bedes selv tage brød med til kaffen.
Grundtvigsk Forum i Astrup, der er arrangør, glæder sig til at byde alle velkommen til en hyggelig og festlig aften.


