Fiskeauktionerne i Skagen og Hirtshals fik i januar en markant vækst i værdien af landinger, mens der var tilbagegang i Thyborøn.
Skagen slår samtidig sin position fast som landets største fiskerihavn med en landingsværdi på hele 42 millioner kroner i januar 2025.
Det svarer til en vækst på 40 procent sammenlignet med januar sidste år, hvor tallet lå på 30,5 millioner kroner, noterer Fiskeri.net.
Hirtshals følger tæt efter, men her har udviklingen været endnu mere eksplosiv. Landingsværdien i januar 2025 nåede 28,2 millioner kroner.
Det er næsten en fordobling fra 14,8 millioner kroner i samme periode i 2024.
Kilde: Fiskeri.net.