Der bliver sat fokus på borgere oplevelser ved mødet med for eksempel jobcentre og andre offentlige myndigheder, når Karin B. Nissen tirsdag i Hjørring taler om system stress hos borgere og moral stress på den anden side skrivebordet.
– For tiden skrives der en del om sagsbehandlingen i jobcentret i Hjørring. I den forbindelse er det relevant at tale specifikt om forråelse i socialt arbejde i kommunerne, herunder jobcentrene, forklarer Karin B Nissen, Cand. Soc. i socialt arbejde.
Hun er forfatter, privat socialrådgiver, professionel bisidder og partsrepræsentant og arbejder med psykoterapi, foredrag, undervisning og supervision.
Her forklarer hun sit syn på begreberne moralsk stress og system stress.
Moralsk stress
Arbejdsrelateret stress opstår, når krav og ressourcer ikke balancerer. Det er typisk forbundet med for stort arbejdspres, uklare mål, manglende indflydelse eller for mange opgaver på for lidt tid. Man overvældes af presset, oplever træthed, koncentrationsbesvær, irritation og følelsen af ikke at kunne nå det hele. Fokus er på tidsfrister, arbejdsbyrden og effektivitet.
Moralsk stress derimod opstår, når man ved, hvad der er det rigtige at gøre fagligt og etisk, men arbejdsvilkårene forhindrer en i at handle derefter. Det er et misforhold mellem professionelle værdier og arbejdsvilkår. Man rammes af dårlig samvittighed, handlingslammelse, skyld, skam og meningsløshed.
Selvom de to typer stress er forskellige, så kan de overlappe. Langvarig moralsk stress, hvor man føler sig tvunget til at gå på kompromis med sin etik og faglighed fører ofte til arbejdsrelateret stress og udbrændthed. Moralsk stress bliver da ofte også beskrevet som det sunde menneskes reaktion på usunde arbejdsvilkår.
I et forsøg på at beskytte sig selv mod de moralske smerter kan medarbejdere (og også deres ledere og politikere) udvikle en adfærd præget af forråelse. Forråelse opstår således ikke nødvendigvis som et bevidst valg, eller fordi mennesker er onde. Forråelse som en gradvis psykologisk proces, hvor empati og faglig refleksion svækkes under vedvarende følelsesmæssigt pres.
Når medarbejdere (og som sagt også deres lerede og politikere) gentagne gange tvinges til at handle imod deres faglige vurderinger eller oplever, at deres dømmekraft tilsidesættes, kan der opstå en indre splittelse. Gode mennesker kan gradvist begynde at tænke og handle råt, når de står i vedvarende følelsesmæssigt pres og oplever, at de ikke kan handle fagligt og etisk forsvarligt.
Brok og modstand
For at kunne holde ud at være i denne splittelse kan sproget ændre sig først. Mennesker omtales i kategorier fremfor i relationer. Bekymringer reduceres til ”brok”. Faglige indvendinger bliver til ”modstand”.
Denne proces ledsages ofte af en tavshedskultur og af et loyalitetspres. Tavsheden er et organisatorisk signal. For når det ikke opleves som trygt at udtrykke faglig og etisk tvivl, bliver tvivlen internaliseret. Den enkelte medarbejder står alene med spændingen mellem faglighed og rammer.
For tiden skrives der en del om sagsbehandlingen i jobcentret i Hjørring. I den forbindelse er det relevant at tale specifikt om forråelse i socialt arbejde i kommunerne, herunder jobcentrene.
Forråelse i socialt arbejde er kendetegnet ved, at borgere i mødet med myndighed eller myndighedsperson er udsat for ubesvarede opkald eller mails, afvisninger, en nedladende tone, aftaler der ikke bliver fulgt, løfter der ikke bliver holdt, at blive ignoreret eller overset, uretmæssigt sanktioneret, mistænkeliggjort, afvist, latterliggjort eller umyndiggjort, skældt ud eller irettesat.
En undersøgelse viser, at hver fjerde borger, der henvender sig til kommunernes borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse.
System stress
De belastningsreaktioner, som alt for mange børn, unge, voksne, ældre og deres pårørende udvikler som følge af langvarig, kompleks og konfliktfyldt sagsbehandling, kan ikke forstås isoleret fra de vilkår, de ansatte arbejder under.
Moralsk stress og systemstress er to sider af samme sag.
På den ene side af skranken ses symptomer på systemstress, mens der på systemets side ses moralsk stress hos medarbejderne – og deres ledere og politikere. Vil man det ene til livs, må man forholde sig til det andet.
For borgeren og dennes pårørende mærkes moralsk stress og forråelse som manglende anerkendelse, en oplevelse af ikke at blive troet på sit ord, afgørelser der ikke stemmer overens med det levede liv, utryghed ved en række af stadigt skiftende sagsbehandlere og dermed fravær af kontinuitet i sagsbehandlingen, og af krav uden tilsvarende støtte.
Systemstress beskrives i min selvhjælps- og debatbog Systemstress – når mødet med systemet stresser dig, der udkom i april 2024, som en belastningsreaktion, der kan komme til udtryk på tre forskellige måder:
Fysiske tegn
Fysiske tegn er for eksempel svedige håndflader, åndenød, kvalme, hjertebanken, diffuse smerter, der er kroppens reaktioner på den mentale og følelsesmæssige belastning, der opstår ved systemstress. Når mennesker føler sig presset af systemet, reagerer kroppen med fysiske symptomer som følge af den vedvarende stress.
Emotionelle tegn
Emotionelle tegn kan for eksempel være irritabilitet, vrede, gråd, frygt, søvnløshed, tankemylder, følelser af opgivenhed, skyld og skam, samt humørsvingninger. Disse følelser opstår, når man oplever frustration over, at systemet ikke fungerer, eller når man føler sig hjælpeløs og overset af det system, der er sat i verden for at hjælpe en.
Og som påstår at det kan og vil hjælpe en. De emotionelle reaktioner kan være intense og ændre sig hurtigt, hvilket kan gøre det svært at finde ro og klare tankerne i en situation, hvor man kan føle sig fanget af systemet.
Kognitive tegn
Kognitive tegn på systemstress kan fx handle om manglende overblik og dårlig hukommelse, fordi det vedvarende pres påvirker hjernens evne til at koncentrere sig og bearbejde information. Når man er i en konstant tilstand af stress, kan det blive svært at fokusere på opgaver, huske vigtige detaljer og tænke klart.
Det er et problem, fordi mange føler at de selv skal koordinere indsatser, rykke for svar på ansøgninger, indkalde de rigtige medarbejdere på tværs af afdelinger og sektorer til møder m.v.
Systemstress er ikke et udtryk for individuelle sårbarheder. Det er reaktioner på et system, hvor gensidigheden i relationen er brudt.
Redskaber uddeles
Karin B. Nissen giver i foredraget redskaber til håndtering af borgernes systemstress fra begge sider af skrivebordet.
Foredraget afsluttes med fem gode råd til de, der har en sag, der bliver behandlet i kommunen. Undervejs er der tid til spørgsmål, fælles refleksioner og udveksling af erfaringer.
Det foregår tirsdag den 3. marts klokken 19.00 i Store Sal hos UCN Nordjylland på adressen Skolevangen 45 i Hjørring, hvor overskriften er: ”Har du mistet tilliden til systemet?”.
Det koster 50 kroner at deltage, og arrangørerne vil gerne have en tilkendegivelse om deltagelse på SIND Hjørring Facebook. Det er også muligt blot at møde op ved indgangen.
