Inger Møller fra Lokalhistorisk Arkiv for Lønstrup og omegn vil fortælle historien om Thormine (Minna) og Margrethe Loerges, der boede i Lønstrup i en årrække efter at have oplevet flere familietragedier.
Det er historien om to kvinder, der på trods af alle ods og med ukuelighed kæmpede for at forfølge deres mål og ambitioner. Minna er født og opvokset i Hjørring og har i bogen ’Det var dengang’ fortalt om sin barndom og ungdom omkring år 1900. Margrethe var autodidakt kunstmaler. Hun var ivrig debattør i Vendsyssel Tidende og skrev i den sidste tid af sit liv flere bøger om skagensmalerne.
Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.
Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkage halvvejs.
Torsdag den 7. november 2024, kl. 14.30 til 16.30.


