Nordjobb, som er en del af Foreningen Norden, arbejder for at øge mobiliteten på det nordiske arbejdsmarked og for at øge kendskabet til sprog og kultur i Norden.
– Vi har siden 1985 givet over 30.000 unge muligheden for at opleve et nordisk land gennem sæsonarbejde. Ved at deltage i programmet, bidrager både nordjobbere og arbejdsgivere til bevægeligheden over grænserne i Norden, skriver Nordjobb, som formidler sæsonarbejde, bosted og kultur- og fritidsprogram til unge mellem 18 og 30 år.
Lige nu fortæller Nordjobb om ledige sommerjob blandt andet i Grønland, Norge og to Nordjobbere til sommersæsonen, som kan arbejde på hotellet og i hotellets restaurant på Vágar, Færøerne. Se alle mulighederne på Foreningen Nordens Facebook og på hjemmesiden nordjobb.org
Foreningen Norden er en non-profit og upartisk medlemsorganisation, der arbejder for at styrke og udvikle det folkelige, nordiske samarbejde.
Vidste du i øvrigt, at Nordens Dag er den 23. marts?
Foreningen Norden søger lige nu en konsulent inden for aktiviteter rettet mod studerende og lærere til en 100 procent fuldtidsstilling i perioden 1. marts 2026 – 1. juni 2028. Ansøgningsfrist 24. februar 2026. Se mere om jobbet hos Foreningen Norden.


