Dolken er fladehugget og lancetformet med et lidt fortykket greb. Arkæologer arbejder gerne systematisk og inddeler ofte deres genstande i forskellige typer. For flintdolke tager man ofte udgangspunkt i den systematik, der er fremlagt i Ebbe Lomborgs bog ”Die Flintdolche Dänemarks”, og denne dolk er en såkaldt type IIa.
Det er en dolktype, der er almindelig i Østdanmark og Limfjordsegnene, så helt usædvanlig er den ikke under nordlige himmelstrøg. Den dateret til slutningen af yngre stenalder – ca. 2.000 f.Kr. – i den periode som sjovt nok betegnes ”dolktid”. Desværre er dolken et løsfund – dvs. den er fundet i pløjelaget og ikke i kontekst med en bebyggelse eller gravlægning.
Men derfor fortæller den stadig en god historie om de folk, der opholdt sig på egnen i den allersidste del af stenalderen.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.
