Bandet Beat The Drum lagde som annonceret lørdag vejen forbi Vendelbohus og gav en ifølge gæsterne forrygende koncert med numre af Runrig.
– De var helt fantastiske og publikum var med fra start. Og jeg mødte mange dejlige bekendte. Der var helt udsolgt og sikken et fedt teater, vi har. Det er så smukt under en koncert, lyder det i dag fra lokale Tom Jespersen.

– Håber dælme aldrig kommunen rager det ned. Og gid de politikere, som har den syge ide, ku’ møde op og se en guldgrube vi har i byen. Uden den forening var Hjørring fattig, tilføjer Tom Jespersen og sender en varm tak til musikforeningen I morgener det jul, mor.

– Skønne Vendelbohus kan skam stadig lægge hus til et brag af en koncert, supplerer Jan Christensen.


