Hos Lilleheden A/S har de udvidet og forstærket teamet med Marianne Proomet, der er limtræsfabrikkens nye bygningskonstruktør og CNC-konsulent.
Marianne har knap 10 års erfaring fra byggebranchen, hvor hun senest har arbejdet som designer ved en dansk producent af betonelementer. Efter et årti med beton som omdrejningspunkt har hun valgt at træde ind i en ny verden af træ med sine solide kompetencer inden for CAD-programmer, kvalitetssikring og projektledelse.
Hos Lilleheden har Marianne allerede taget fat på spændende opgaver som at optimere arbejdet med virksomhedens Hundegger-maskine, styrke samarbejdet mellem tegnestuen og produktionen samt effektivisere driften gennem digitalisering. For Marianne er dette vigtige skridt mod en grønnere omstilling, hvor de digitale løsninger som tegninger, CAD og 3D-modeller kan omsættes til virkelighed uden unødvendige mellemtrin.
Hos Lilleheden A/S er de ikke i tvivl om, at Marianne er et godt match til virksomheden ved Hirtshals.
Foto: Lilleheden.


