Her formidler de lokalhistoriske museer nogle af de fortidsminder, der findes i museernes ansvarsområder. Vendsyssel Historiske Museum valgte i år at formidle demarkationslinjen i Hjørring og to steder på Læsø, nemlig saltsyderhytterne og voldanlægget ved Storedal.
De fleste har nok hørt om saltsyderierne på Læsø. Saltsydningen foregik i små hytter langs øens sydøstlige kyst fra midten af 1200-tallet til midten af 1600-tallet. På Langerøn og Kringelrøn ligger i dag over 600 hyttetomter, som alle er fredede ligesom det omgivende landskab.
Man har i mange år godt vidst, at der også fandtes hyttetomter i plantageområdet nord for Rønnerne, men omfanget var ikke kendt. Ved hjælp af det digitale reliefkort baseret på laserscanninger fra fly har museet for nyligt registreret 114 saltsyderhytter i skovområderne. Indtil 1990 var kun tre saltsyderier blevet arkæologisk undersøgt. Siden er der udgravet 10-15 yderligere ved flere udgravningskampagner. På Fortidsmindedagen fortalte Simon Kyhn-Nielsen fra Læsø Museum og Michael Vinter fra Vendsyssel Historisk Museum om de historiske og arkæologiske efterretninger om saltsyderhytterne.
Lige øst for P-pladsen ved Storedal på Læsøs nordkyst ligger et fæstningsanlæg, som på trods af sin størrelse kan være svært at få øje. Når man ser det ovenfra på reliefkortet står imidlertid klart, at det er det menneskeskabt, og at der er tale om en form for fæstning. Der har verseret flere teorier om anlæggets alder og funktion.andre at det er fra Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Det ligner dog ikke andre kendte kanonstillinger fra Englandskrigene.
På fortidsmindedagen konkluderede museumsfolkene, at anlægget højst sandsynligt er anlagt af svenskerne i forbindelse med den anden Karl Gustav-krig i 1658-60. Her gjorde svenskerne krav på Læsø, og kunne have anlagt et brohoved for at sikre besiddelsen.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.