Der er i skrivende stund tilmeldt 35 hold til Hirtshals Boldklubs Firmafodbold den 17. og den 24. januar 2026 i Hirtshals Idrætscenter.
Den 17. januar bliver det 2. division i mix og herre, og her er der tilmeldt 10 mix-hold og 9 herrehold. Så den 17. er næsten fyldt op.
Den 24. januar bliver det 1. division i mix og herre samt Veteraner, og her er der tilmeldt 6 mix-hold, 7 herrehold og 3 veteranhold. Så der er stadig masser af ledige pladser til den 24. januar.
Arrangørerne hos Hirtshals Boldklub og Boldklubbens Venner håber at få en masse tilmeldinger frem mod sidste udkald, som er mandag den 5. januar, til [email protected]


