Instruktør Mette Brath tilbyder udendørs motion, nu hvor sommerferien sætter en stopper for indendørstræningen i Bagterphallen. Instruktørens hold Styrk Kroppen har med stor succes eksisteret i mere end 25 år.
Enn af landets bedste fitness-undervisere, Birgitte Nymann, har da også udtalt, at Mette Brath er en af de mest engagerede instruktører, hun kender, og absolut en af de sjoveste.
I en årrække holdt samme Birgitte Nymann og Mette Brath fælles kurser i motion og livsstil, og de delte også i nogle år opvarmning til de store kvindeløb i hele Danmark.
Ligesom de har rejst til Playitas og LaSanta Sport i utallige år, hvor Mette Brath har modtaget undervisning af Birgitte Nymann i nye træningsformer, hvilket Bagterp Gymnastik har nydt godt af.

Fra mandag den 30.juni kl. 18.30 står Mette Brath som allerede afsløret indledningsvis i spidsen for motion i det fri med afgang fra Bagterphallen. Det varer ca. 1 time. Pris pr person er 25 kroner, der går ubeskåret til Stafet For Livet, som også er en af Mette Barths store interesser.
Alle er velkomne, idet der vil være niveaudifferentieret undervisning. Mødested er Bagterphallen kl. 18,30 de fleste mandage indtil Stafet For Livet den 30. og 31.august på Dyrskuepladsen.



