Frederik Larsens drengeværelse er nemlig ikke fyldt med forskellige spilkonsoller og brætspil, men derimod navneskilte fra gamle fiskerbåde, redningskranse og lanterner.
Drengeværelset hjemme i Hirtshals er nemlig også Frederik Larsens eget museum – Det Maritime Museum.
Fiskerblod i årerne
Museet har eksisteret siden oktober, hvor Frederik Larsen oprettede en Facebook-side for Det Maritime Museum. Som gæst skal man blot skrive en besked til Frederik Larsen, og så er det muligt at få en rundvisning på museet og en kort historie om alle genstandene.
– Jeg synes, at det er nogle megafede ting, man kan få, også når de er sådan lidt slidte i det, så man kan se, at det bare er fedt, og der er ikke andre. Der er kun lavet en ting af det, det er det, jeg synes er fedt, der er bare én ting, og det har jeg, så er der ikke andre, der har noget, der ligner det, siger Frederik Larsen.
Den unge museumsdirektør har samlet på maritime objekter i et par år. Interessen kommer fra bedstefarens familie, hvor mange ernærede sig som fiskere, og da bedstefarens bror døde fik Frederik Larsen et navneskilt fra hans gamle båd, og det startede rejsen mod at blive museumsdirektør.
– Jeg synes da, at det er sjovt, at man har sit eget museum, man kan gå og støve lidt af og kigge lidt på det og tænke: Det er jo en selv, der har det her. Det er jo vildt nok at tænke på, siger Frederik Larsen.
Se udsendelsen ved kilden her: TV2 Nord.
det godt intativ frederik