Røret, som fører Overklit Bæk under Lønstrupvej, skal skiftes og flyttes, meddeler Hjørring Kommune. Det gamle rør ligger skråt under vejen og er for langt og har for lille diameter til at sikre en god faunapassage.
I samme ombæring genslynges bækken over en 120 meter lang strækning. Ligesom der bliver udlagt gydegrus til glæde for fisk og smådyr. Hele projektet er under den statslige vandplan finansieret af Miljøministeriet.

Arbejdet medfører imidlertid, at der er spærret den 10. til 21. januar på Lønstrupvej mellem Løkkensvej og Søndermøllevej. Begge dage inklusiv.
Kilde: Hjørring Kommune.


