Af Frida Andersen
Studerende
Sankelmarksgade 3
Aalborg
Onsdag den 21. september skal Hjørring Byråd tage stilling til besparelser, og et af spareforslagene er, at skoleklasser skal optimeres til 28 elever på tværs af skoler i samme skoledistrikt. Optimeringen skal ske hvert skoleår fra og med 7. klassetrin, og det betyder, at børn kan blive tvangsflyttet – hvert år.
Et eksempel kan være, at der er tre 6. klasser med hhv. 23, 23 og 24 elever på én skole i et skoledistrikt og tre 6. klasser med 23, 23 og 24 elever på en anden skole i skoledistriktet. De seks klasser må ikke fortsætte sådan i 7. klasse. Én af klasserne skal udvælges og spredes for alle vinde til de i alt fem klasser, som skal køre videre i 7. klasse med 28 elever i hver.
Kommer der så flere elever til årgangen i løbet af 7. klasse, skal de fem klasser ”optimeres tilbage” til seks klasser igen, når de bliver til 8. klasser.
Bliver der så færre elever igen i 8. klasse, skal de optimeres tilbage til fem klasser, når de skal i 9. klasse.
Man kan forestille sig, at det kan blive ret ubehageligt, når uheldige klasser skal peges ud.
Man kan forestille sig, at elevtallet kan komme til at svinge meget, fordi børn vil flytte andre steder hen, når man forsøger at tvinge dem væk fra deres netværk.
Man kan forestille sig, at mange vil flytte på privatskoler – eller sammen med deres forældre til en anden kommune – hvor de kan få et skoleforløb med sammenhæng i sociale forhold og det faglige eksamensstof, der strækker sig over flere år i udskolingen. For forslagsstillerne har vel ikke tænkt sig at sige, at skoler i samme distrikt i Hjørring Kommune skal læse præcis de samme romaner og lave præcist de samme fysikforsøg. Altså så alle altid er nået til den samme side i den samme bog med det formål, at børn skal kunne tvangsflyttes frem og tilbage mellem forskellige skoler, klasser og kammerater hvert eneste år?
Uanset om det enkelte barn flyttes eller ej, vil alle børn i alle udskolingsår skulle leve med truslen om, at det kan ske for barnet selv eller dets bedste klassekammerat – hvert år. Alle børn. Alle år.
Selv har jeg gået i folkeskole i Hjørring Kommune, og i vores udskolingsår havde vi en permanent trussel over hovedet. Vi skulle måske splittes op, og vi var meget bange for det, men vi slap med skrækken. Den gik vi til gengæld i skole med i flere år, fordi der var voksne, der ville optimere os.
Efter corona er børns trivsel i forvejen under pres – netop fordi der var så mange forandringer. Det gælder også i Hjørring Kommune, og hvis vi nu prøver at sætte voksne i stedet for skolebørn ind i ligningen, kunne den se sådan her ud:
Hvert år ville de voksne, der ellers var ansat i et fast job, kunne blive peget på. De ville på en fast årlig dato risikere at få at vide, at de selv – eller deres bedste kolleger – skulle tvangsflyttes til fem andre byråd, fem andre forvaltninger i en anden kommune eller en fem andre private arbejdspladser i en anden by.
Ville de kunne trives med de arbejdsforhold?
Den psykiske trivsel falder op gennem skolealderen. Det viser en helt ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
VIVE har også evalueret elevernes læring og trivsel i reformårene 2014-2018, og en konklusion er: ”Trivslen daler også – og især blandt udskolingseleverne”.
Netop nu har over 1700 mennesker skrevet under på ”Stop tvangsflytning af elever mellem skoler i Hjørring kommune”, og Socialdemokraterne har i pressen meldt ud, at de ikke støtter forslaget.
For få måneder siden gik borgmester Søren Smalbro til valg på: ”Ja til mere menneske og mindre system” og siger på Venstre Hjørrings hjemmeside: ”Basale forhold som (…) skole og offentlige transportmuligheder bør ikke være til diskussion”.
Formand for skoleudvalget Gry Bruun Nielsen fra Radikale beskriver på dr.dk sin mærkesag nr. 1: ”Sæt skolerne fri: Vi har brug for at skolerne i højere grad sættes fri til at kunne lave den bedste skole for netop de elever, forældre, pædagoger og lærere der er i og omkring den”.
Derfor: Vil I ikke nok optimere et forslag som det her væk lige med det samme. For anstændighedens, men især for børnenes skyld.
Når man regner, får man fregner.
Det faktuelle er, at når først elverne er skrevet ind, så er der stort det samme antal elever frem til og med 9. klasse. Derfor er denne justering matematisk en engangsforstilling.
Man jo tænke sig et par boligblokke pludselig skyder op; men det er velkendt og kan skabe små genvordigheder.
Jeg skal endnu en gang grømmes over, at man ikke har flexbusser a 10 passager, der jo også dækker alle, der ikke kan trave til et for dem fjernt stoppested.
Når det regner, får man fregner. Og har man fået noget for skolepengene har man også lært at stave eller benytte en stavekontrol. Må grømmes ikke Jens, man græmmes. Så kan dine flexbusser jo nå rundt helt rundt om boligblokkene – ikke Jens.
Jeg troede autister havde deres egen side.
Det er ganske meningsløst med de få ruter og så de flextaxier. Hvis man skal have ruter, så skal alle husene for fattigrøve som mig flyttes derhen.
Hvad venter du på. Kom dig afsted
Hårde tider. Hjørring skal integreres. Men pengene skal passe. Så vil man trykke nogen eller hvad?
Når jeg læser “sociale forhold og det faglige eksamensstof” lugter det jo langt væk af, at sådan er de andre altså ikke.
Er man utilfreds med politikere, så er man jo velkommen til at vælge nogle andre.Det gjorde man så ikke og så må man lade sig nøje med det, Vi har.
Søren Smalbro er jo faktisk en velkendt person. Måske fik Vi ham, fordi Arne Boelt også var og en velkendt person.
Personligt er Jeg da fløjtende ligeglad med, hvad 1700 mennesker har skrevet under på, når de ikke har noget bedre.
Min personlige holdning er en slags neutral. Når man ikke har noget bedre, så skal alle holde for.
Personligt er vi også fløjtende ligeglade med din holdning – Jens. Du skal se, det er der nok også 1700 andre mennesker der er.
Det er da imponerende,Du taler for så mange.
Nemlig, for du ævler og ævlet jo bare løs og skider på andre menneskers holdning. I det tilfælde 1700. Og hvem ved måske er jeg en af disse.
Det gør Jeg jo netop ikke. Det er helt tåbeligt dyrt, man ikke for længe siden har nedlagt omkring 2 skoler og endda har købt sygeplejerskolen.
Ud over dette har man også fremtvunget en række snoldede småskoler.
Det har i en årrække været ganske uhørt i det kommuneområde, hvor Jeg kommer fra. Man har ydet rettidig omhu og har nedlagt overflødige skoler.
På den måde har man fået almindeligt fyldte klasser. Man har penge til renovering og fornyelse.
udover dette, så har man udvidet skolebusorningeren, så eleverne ikke skal vre for lang tid i busserne. Det er så teste først.
Men her !!!!! Da Jeg kom var der fx 64 børn i Rakkeby skole fordelt fra 0 til 7 klasse. Det giver så i snit 8 elever i klassen. Man havde så slået klassetrinene samne to og to.
Så kom man jo op på 16 elever pr klasse. Ganske uhørt man ansætter hele lærere helt ned til 12 elever i en klasse.
Nu kan man så ikke lave så meget om i dette grove spild i landdistrikterne; men man kan i Hjørring.
Som et enkelt eksempel kunne man for længst have revet en gammel skole ned og bygget en ny og større, for alle elever kunne være på en skole. Dernæst kunne man rive den andne gamle ned.
Det kunne man så gøre med 2 andre skole og lave byt til nyt.
.Og hvad gjorde man så foruden at købe den helt overflødige skole til 10. klasserne.
Joh, man byggede ud i Højene og Bagterp for at gøre målet fuldt.
Og hvad så med stakkels 210 10. klasser. Jamen resten af kommunens elever skal så til Hjørring.
Men er de store elever så meget bagud i forhold til os, så de ikke kunne fyldes i de halvtomme skoler i Vrå Sindal og Hirthals. Der er 4 staioner i Hørring og timedrift på alle staioner fra morgen til nat.
De havde og har stadig den fordel, at diverse overbygninger og de fleste praktikpladser ligger i byen.
Nogle af dem burde vel også lære, at verden i Hjørring kommune og selv inde i byen ikke bør være helt så meget enklaver.
At man kan illustrere dette med en lærer der tæver en elev gør det ikke mindre smageligt, når man oveni kalder det tvangsflytning.
Verden bryder da vel ikke sammen. Det er da klart endnu et lapperi på manglende omhu, man selv har været med til at bestemme i millionvis pr år.