Arrangørerne hos Musik Under Trappen har kontaktet Covid19-hotline, som opfordrer personer, der har været i tæt kontakt med den frivillige i baren på Nordsøen Oceanarium til at lade sig teste.
Det er der formentlig ikke nogen af deres gæster, som har været, men alligevel opfordrer de alle deltagere til at lade jer teste. Skulle man have behov for yderligere spørgsmål, så skal man kontakte Covid19-hotline på Tlf: 32320511.
– Vi beklager ovennævnte og håber ikke, at andre skulle være blevet smittet. Jeg vil også godt pointere, at vedkommende selvfølgelig var testet negativ samme dag som koncerten, men at vi agerer, som vi gør for en sikkerheds skyld. Hellere safe than sorry, fastslår Rasmus Jespersen.