Af Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlemmer for Nye Borgerlige og Uafhængigt Frit Parti
Hjørring Kommune
En ny redegørelse er på vej i sagen om det eksploderende underskud på Vendsyssel Teater.
Redegørelsen offentliggøres nok i løbet af fredag 28. april på et tidspunkt, da både journalister og folk flest holder en forhåbentlig dejlig weekend.
Hos Nye Borgerlige og UFP-listen spår vi, at redegørelsen vil efterlade spørgsmål, og at der snart opstår en kø af politikere ved teatrets håndvask. Der har været et væv af sære aftaler internt i kommunens gamle politiske garde.
Vendsyssel Teater har under den tidligere borgmester Arne Boelt (S) støttet Hjørring Revyen, hvilket kan medføre tilbagebetalingskrav fra staten – og gøre Arne Boelt inhabil når byrådet mødes 31 maj.
Ligeledes er det en kendsgerning, at den nuværende borgmester, Søren Smalbro (V), leverede en, høfligt sagt, ufuldstændig redegørelse på byrådsmødet 29. marts. TV-optagelsen af hans mundtlige redegørelse og den efterfølgende debat er siden blevet fjernet, eller slettet, fra byrådets hjemmeside. Ingen ved hvordan.
Det ligger fast, at kun partierne Venstre og Socialdemokratiet har plads i både byrådets Økonomiudvalg og i teatrets bestyrelse. I det lukkede Økonomiudvalg sidder derudover Konservative, SF, Enhedslisten og Radikale, og noget tyder på, disse partier har sovet.
Vi synes, der skal ryddes op.
Derefter må vi i fællesskab i byrådet vurdere, hvad der kan gøres for kommunens teaterinteresserede, musikskole-elskere og øvrige borgere, hvis services er blevet beskåret hårdt af partierne i Økonomiudvalget.
Vi skal nødig ende med en skolelukke-diskussion, apropos ”struktur”-forhandlingerne, for i så fald er regnestykket ret træls.
For to stk. lukkede folkeskoler (à ca. 3,0 mio. kr.) kan et byrådsflertal redde Vendsyssel Teater. Her er budgethullet på 5,2 mio. kr. (lige nu).
Link til tidligere artikel
Kurt Simonsen: Vendsyssel Teater yder indirekte tilskud til Hjørring Revyen
Ja Hjørring byråd i en nødeskal En ren farce
Godt at jeg stemte blankt til kommunal valget
Lidt trist for demokratiet og alle de penge skatteborgerne betaler
i kommune skat
Birger Josephsen. En blank stemme har altid været en gylden grund til at man selvfølgelig har ret og pligt til at klage sig, på samme måde som medlemmerne i en forening føler sig forpligtiget til af brokke sig, når blot man undlader at komme til generalforsamlingen🤮
Uanset om du har stemt blankt eller ej er hele forløbet vedr. Vendsyssel Teater en uskøn affære. Og det er jo også Birgers skattekroner, uanset om han stemmer blankt eller ej.
Så derfor er alle skatteborgere jo i sin gode ret, til at ytre sig om forløbet.
To ting kan vi dog være sikre på. Udgifterne fortsætter, og ingen kommer til at stå til ansvar.
Det er da vores pligt at ytre os og håber at der er mange der vil gøre det vores skattekroner skal ikke gå til det rustne og gælds ramte teater det bliver da aldrig bedre økonomisk måske værre endnu….sluk og luk vi har ikke råd til at give det så mange penge det går ud over de ældre og børn og dem der har det sværest her i livet den blå cafe måtte lukke vores veje er forfærdelige skoler trænger alt alt bliver forsømt vi kunne sandelig godt bruge de mange millioner der går til det til det teater mange andre steder.
Gab……..den sædvanlige sang fra den fløj