Netavisen har allerede tidligere kortfattet omtalt forslaget om fælles leder til skoledistrikterne i Hirtshals og Sindal. Reduktionskataloget indeholder imidlertid mange andre forslag til besparelser for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
Mest omkalfatrende er et spareforslag om optimering af klassekvotienter, hvilket lyder tilforladeligt, men som i praksis indebærer, at der indenfor de enkelte skoledistrikter indføres et klasseoptimeringsprincip og dermed, at der dannes færrest mulige klasser indenfor distriktet. Ved fuld indfasning forventes en reduktion på ca. 12 mio. kr. I 2023 er provenuet korrigeret for implementeringstid. Reduktionen hentes ved, at det samlede klassetal som allerede antydet kan reduceres, når det i klassedelingen forudsættes, at tildelingen af klasser sker på tværs af skoledistriktet.
Hele forslaget er imidlertid så tilpas abstrakt udtænkt med skrivebordsmatematik og ikke mindst formuleret, som det fremgår af afsnittet ovenfor og tillige kan læses i sin fulde ordlyd via linket nedenfor, at de praktiske konsekvenser for skolebørnene fortaber sig i teknik. Eksempelvis bliver det ikke bare elever fra mindre skoler, der skal fragtes til de større, men også den anden vej rundt.
Endnu er reduktionskataloget så dugfrisk og derfor nyt for offentligheden i almindelighed og for forældre i særdeleshed, at der ikke har været åben debat om spareforslagene. Nedenfor kan man imidlertid via linket til det fulde katalog orientere sig om omfanget.
Læs det hele her: Reduktionskatalog i BFU
Link til tidligere artikel
Forslag om etablering af fælles ledelse for Hirtshals og Sindal Skoler
Det jo hævnen for, man i Vores kommuner nægtede at sammenlægge små skole på en sober måde efterhånden, som man nemt kunne se, de fik alt for små klasser og der heller ikke var til vedlgeholdelse.
Dette var så en af årsagerne til kommunesammelægningerne.
Her var såvel befolkning som et stort fælertal a Byrådet incompetent til at skabe de nødvendige sammenlægninger med korte skoæletidsbusser og forbedret kommunikation.
Alt var i spil som Arhne Boelt udtrykte det. Resultatet var da også, som når man banker løs på en myretue.
Folk stod simpelthen af. De lavede derfor en masse småskoler, så ingen stordrift blev mulig.
Alternativet var jo også pandeflade sammenklaskninger.
Det er så, hvad vi de sidste mange år hvert år har måttet betale eksttra for. Hvorfor have en lærer, der underviser 21 elever, når man hellere vil betalre for en, der hygger sig med 16.
FOLK SKÙLLE FYRES STRAKS FOR AT STILLE SÅDANNE FORSLAG. ER MAN BLEVET BEORDRET TIL DET, SÅ BURDE DISSE BEORDRERE BLIVE FYRET STRAKS.
Det giver mere mening at lave et kæmptelt fra Skibsby og ned og samle alle kommunens elever der i fyldte klasser. Man vil så endeligt få udnyttet faglærerne. Man kunne så spise morgenmad of frugt på vej ud og hjem i busserne.
Den mere avancerede løsning ville naturligvis være, at hele taget var solceller med nogle vindmøller som overbygning.
Da man så ikke kunne se vindmøllerne, ville de ikke genere nogen. Busserne vill så også altid have strøm nok.