Fugleforeningen for Hjørring og Omegn inviterer til udstilling i badmintonhallen på Idræts Allé i Hjørring lørdag den 14. og søndag den 15. oktober.
Badmintonhallen bliver forvandlet til en helt lille skov fyldt med træer og fugle i alle afskygninger. Den lokale fugleforening arrangerer i samarbejde med den regionale forening.
Udstillingen har ry for at være Nordjyllands flotteste, så tag et smut forbi og nyd fuglene og andre fjer end normalt i badmintonhallen.
Traditionen tro vil der også være flere arbejdende stande blandt andet med flot husflidsarbejde. Der er også mulighed for at købe kaffe, kage og lidt mere.


