Enhedslistens nye folketingskandidat i Hjørring Kredsen, Hans Jensen, er et kendt ansigt i byen.
Han er med sit skæg ret nem at kende både i gadebilledet, på Nord Energi Arena, når Vendsyssel FF spiller og til en lang række arrangementer og begivenheder i lokalområdet.
– Jeg er født og opvokset i Hjørring, og her bor jeg stadig. Jeg er uddannet fra Aalborg universitet, og arbejder ved skattestyrelsen i Hjørring, hvor jeg er valgt til tillidsrepræsentant.
Hans Jensen har også gjort sig bemærket med mange taler for eksempel ved 1. maj festerne.
– Grunden til jeg stiller op for Enhedslisten er, at jeg ønsker et mere lige samfund. Er samfund for os alle, ikke kun for dem med penge. Samtidig er jeg meget bekymret for vores miljø, og jeg er alvorligt bange for, hvad der sker med klimaet og vores klode. Derfor er der i den grad brug for en mere markant grøn omstilling.
Hans Jensen har sammen med nogle kammerater sat de første valgplakater op og vil i løbet af valgkampen forsøge at komme ud og møde folk på gaden til en snak.
– Vi er at finde i gågaden i Hjørring fredag eftermiddag fra 15 og lørdag fra 11, fortæller Hans Jensen, der med stor sandsynlighed også er på fodboldstadion lørdag klokken 14, når Vendsyssel FF tage imod Brabrand.
Enhedslisten folketingsmedlem Peder Hvelplund fra Lønstrup er opstillet i Aalborg Øst Kredsen.
Folketingsvalg 2026
Den 24. marts 2026 skal danskerne til stemmeurnerne. Med dit kryds på stemmesedlen er du med til at afgøre, hvem der skal sidde i Folketinget og træffe de politiske beslutninger om, hvordan samfundet skal indrettes.
Læs mere om Folketingsvalg 2026


