Af Michael Harritslev
Skoledistriktsleder
Hjørring
Demokratiet hyldes ofte for sine mange valgmuligheder. Men når antallet af partier vokser, uden at forskellene følger med, begynder valgfriheden at ligne forvirring.
Det danske politiske landskab er i dag blevet uoverskuelig, fordi flere partier kæmper om de samme synspunkter med næsten identiske budskaber. Forskellene bliver små, sproget forsigtigt, og jeg som vælger efterlades med en følelse af, at valget mere handler DEM og MAGTEN end om mig som borger i et demokrati. Det er jo ikke nødvendigvis et sundhedstegn for et demokrati, der burde bygge på tydelige politiske retninger.
En sideeffekt af denne forvirring skaber desværre en åbning for fløj- og neopartierne. Når midten taler i kompromiser allerede før valget, fremstår de ydergående partier som de eneste med klare svar. De tilbyder ikke nødvendigvis noget fornuftigt – men de tilbyder tydelighed. Og i et uklart landskab er tydelighed en magtfaktor.
Men problemet stopper ikke dér.
Noget andet der forvirrer, og som jeg finder helt urimeligt er dansen mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen,….. jeg aner ikke om de er politiske modstandere eller samarbejdspartnere efter et valg.
Det må vi ikke få et klart svar på, og det kan der selvfølgelig være mange grunde til, men vi må bare ikke opfatte det som en ubetydelig teknisk detalje.
Hvis man stemmer på et parti i rød blok, er det ikke ligegyldigt, om det parti efterfølgende vælger at invitere blå blok med i regeringen – eller omvendt. Når partier undlader at bekende kulør før valget, bliver vælgerne reelt bedt om at stemme uden at kende det politiske resultat, de er med til at skabe.
Det kan man da godt synes er respektløst overfor mig som vælger.
Demokratiet forudsætter, at jeg kan træffe valg på et oplyst grundlag. Men hvordan gør jeg det, hvis de centrale aktører bevidst holder deres reelle samarbejdsmuligheder åbne eller måske endda skjuler dem for mig – “enten-eller” bliver til “både-og”, – og så begynder valget efter min mening at miste sin betydning….. er det sundt for demokratiet.
Resultatet er et politisk system, hvor:
- midten flyder sammen
- fløjene bliver tydeligere
- og vælgerne står tilbage med mindre reel indflydelse, end de tror
Det er altså ikke nødvendigvis antallet af partier i sig selv, der er problemet. Det er manglen på klare forskelle og ærlige udmeldinger. For uden tydelighed bliver demokratiet ikke stærkere – det bliver uigennemsigtigt.
Og et uigennemsigtigt demokrati er et svagt demokrati…..måske er det også derfor, så mange vælgere bare trækker på skuldrene.
Det er da meget fair og fornuftigt at man holder flere muligheder åbne og man kender jo heller ikke mandatfordelingen på forhånd. Det er da klogt af Socialdemokratiet at man ikke på forhånd kaster sig i armene på EL og SF, så ville de stille alt for store krav for at samarbejde. Personligt håber jeg at regeringen fortsætter som mindretalsregering da jeg synes de har gjort det godt. Danskernes økonomi har aldrig været bedre.