Hvad har en kaskelothval tilfælles med et træ, og hvor mange år på bagen har den fiskefilet, du sætter tænderne i?
Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan blive meget klogere på hos Nordsøen Oceanarium i vinterferien.
I uge syv og otte er der nemlig lagt et spændende og lærerigt program for hele familien, hvor det handler om alderen på havets dyr.
Lær om havets oldinge og unger og prøv kræfter med at aldersbestemme alt lige fra en kaskelothval til en torsk. Der er faktisk ret stor forskel på, hvordan man finder alderen på de forskellige havdyr.
Jagten på havets ældste dyr
Som altid er der glade og hjælpsomme guider, der er klar til at lære fra sig og svare på spørgsmål om de mange dyr. Men der er også rig mulighed for at teste dine evner på egen hånd.
Hver dag i perioden 8. til 23. februar kan man nemlig deltage i konkurrencen ”Jagten på havets ældste dyr”. Her skal du selv gå på jagt efter svarene i udstillingen, og der er en fed præmie på højkant.
Alle, der deltager i konkurrencen, har nemlig chancen for at vinde et midtugeophold for fem personer på Skallerup Seaside Resort.Der sættes et ophold på højkant i både uge 7 og i uge 8.
Nordsøen Oceanarium holder åbent fra 9.30 til 17 hver dag i hele vinterferieperioden.
Alle dage er der som sædvanlig er der mulighed for at overvære de populære fodringer i den store Oceanarietank og hos sælerne i det udendørs sælarium, lige som man blandt andet kan få et kig bag kulissen i Backstage eller komme i nærkontakt med havet i rørebassinet.