Det nye Galleri Matique i Dronningensgade 2A i Hjørring har påskelørdag klokken 13 reception og fernisering af udstillingen ”ANSIGTER”.
Stilarterne spænder fra impressionisme til farverige foto realistiske portrætter.
Blandt de udstillende kunstnere finder du den anerkendte nordjyske kunstner Brian Lykke, som også er manden bag det spændende galleri i Hjørring.
Publikum kan også møde spændende kunstnere som Mette Kiefer og den nordjyske musiker Jan Rønø, der er sprunget ud som billedkunstner.
Du kan finde smuk kunst fra Helmi Sølvsteen og Færø fødte Gudrun Skarvanes. Værker fra den tidligere frisør Anette Jensens har også fået plads på væggene hos Galleri Matique, hvor du også kan møde to unge talenter, Melanie og Lea, som blot er 13 og 14 år.
Skal du på kunstturné i påsken, bør du bestemt besøge Galleri Matique. Der vil være salgsudstilling med mulighed for at erhverve sig udvalgte kvalitets kunst eller bronze skulpturer til overkommelige priser. Galleriet har åbent i alle påskedagene, dog ikke 2. påskedag.
Kom og oplev kunsten i Hjørring hos Galleri Matique. Kig ind. Fri adgang til alle.