Badge-Design ApS med lokation i Løkken udvider med endnu en medarbejder, nemlig Marie Vejby, der starter pr. 1. januar som Key Account Manager.
Badge-Design ApS har siden 2003 leveret reklameartikler til forhandlere og b2b kunder i hele Danmark og Grønland samt på Færøerne. Som kunder kan nævnes Sparekassen Danmark, Flyvestation Skydstrup, Skive Kaserne, Fårup Sommerland og Jettime.
Morten Tøttrup startede firmaet op som en lille hobbyvirksomhed, men kort tid efter tog det fart, og siden 2004 har han levet af det. Udover Morten arbejder hans kone, Pia, også i virksomheden på deltid, samt svigerdatteren Heidi Lindgaard. Begge arbejder primært med opdateringer af hjemmesiden.
Med ansættelsen af Marie Vejby i familievirksomheden håber Morten Tøttrup på, at et generationsskifte er på vej, og at han på sigt kan komme til at nyde sit otium. Derudover er planen med de flere ressourcer, at der skal sættes fokus på online branding samt på at opsøge nye potentielle kunder.
Både Morten og Marie er meget spændte på det fremtidige samarbejde.
Hos Badge-Design ApS garanterer de kunderne en god, nordjysk service og lover at tage dig og din ordre i hånden fra bestilling til levering.
Se evt. mere på www.badge-design.dk og bliv inspireret til dit næste reklame-eventyr.


