Uden mad og drikke, duer helten ikke. Det ved alle. Der var derfor stor glæde på Hjørring Private Realskole, da ansøgningen om tilskud til skolemad i forbindelse med Undervisningsministeriets nye forsøgsordning på området gik igennem. Skolen blev som en af ca. 160 skoler i landet udvalgt, og eleverne i udskolingen kan derfor se frem til en ordning med gratis skolemad de næste to og et halvt skoleår.
Ordningen trådte i kraft 5. januar i år, da eleverne mødte ind efter juleferien. Fra nu af breder duften af varm hjemmelavet mad sig derfor lystigt hver dag i spisefrikvarteret, når de ca. 350 unge mennesker nyder godt af et varmt og nærende måltid ude i deres klasselokaler.
Gertrud fra 9. C er en af de heldige elever, der har kunnet droppe madpakken til fordel for skolemad, og hun er ikke i tvivl: Madordningen er en succes.
– Det er lækker mad, der smager godt. Man bliver mæt, og man smager ting, man aldrig havde prøvet. Desuden giver det mere energi med varm mad i stedet for en kold madpakke, forklarer hun.
Skolen har ansat kokken Niels Kjærsgaard til at varetage skolemaden, og det er derfor ham, der skal have æren for den lækre mad, som eleverne får. Han har midlertidigt til huse i køkkenet på Vendelbohus i Hjørring, som HPR har lejet sig ind i, mens skolens eget køkken til skolemaden bliver bygget færdigt.
Indenfor i køkkenet bliver det hurtigt tydeligt for enhver, at det er en lige så stor logistisk som kulinarisk udfordring at bespise de mange elever. Ugens menu hænger side om side med antallet af kuvertbestillinger til hver klasse på en væg centralt i køkkenet, så der hele tiden er styr på næste skridt i processen.
– Køkkenet heroppe på Vendelbohus er rigtig fint som en overgangsløsning, men det har ikke helt stor nok kapacitet til så mange kuverter, som vi skal køre. Rækkefølgen for, hvornår vi gør hvad, bliver derfor utroligt vigtig for, at det rigtige antal kuverter kommer ud i de rigtige klasser til tiden, forklarer Niels, mens han peger på de mange sedler for at forklare systemet.
Eleverne krydser hver fredag af, hvilke dage i ugen med start 10 dage senere, de skal have mad. Det sker med udgangspunkt i en allerede planlagt menu. De mange krydser er så den bestillingsseddel, Niels planlægger og laver antallet af kuverter ud fra. Samtidig er menuen bygget op, så man generer så lidt madspild som muligt ved fx at tænke overskud fra én dag ind i en anden ret senere på ugen.
– Der er selvfølgelig en masse hygiejnekrav, der sætter visse begrænsninger, men målet er klart at have så lidt madspild som muligt. Og derudover, at maden skal være sund og nærende, fortæller kokken og uddyber, at det fx handler om at have en forholdsvis stor andel af grøntsager i retter, som måske traditionelt set er meget kødholdige.
Netop sundhed spiller en stor rolle i skolens motivation for at søge tilskud fra Undervisningsministeriets forsøgsordning for at kunne tilbyde eleverne skolemad, forklarer viceskoleleder Henrik Frand-Madsen:
– Vi har en del år efterhånden haft sundhed som en af vores fem kerneværdier, så vi var egentlig ikke i tvivl, da muligheden for en madordning bød sig. Vi kunne jo se, at der især blandt de ældste elever var en tendens til hverken at spise morgenmad eller have madpakke med, forklarer han.
– Og en hel dag uden mad har forståeligt nok en negativ indflydelse på elevernes evne til at modtage undervisning, tilføjer han.
Heldigvis er forandringen allerede efter blot en uge med gratis varm mad til frokost til at få øje på:
– Vores lærere i udskolingen kan mærke en tydelig forskel i timerne over middag, hvor eleverne er mere veloplagte og undervisningsparate. De har simpelthen mere energi, uddyber han.
– Og så er det jo en kendsgerning, at måltider samler mennesker. Det gør noget godt for fællesskabet i klassen og har en positiv indflydelse på trivslen – endnu en af vores kerneværdier her på skolen, siger Henrik Frand-Madsen.
Også fra Gertrud i 9. C lyder der positiver toner, når snakken falder på det at være fælles om et måltid:
– Vi sidder med ro på og spiser, og alle får det samme. Det er altså ret hyggeligt – på en anden måde end bare med madpakker, fortæller hun.
Det kommer ikke bag på Henrik Frand-Madsen, at skolemaden er blevet så godt modtaget og tegner til at blive en kæmpe succes:
– Vi vidste jo fra erfaringer fra Sverige, hvor det efterhånden har været en succes i mange år, at skolemad gør en stor forskel. Derfor har vi også så stor en tro på projektet, at vi lige nu er ved at lægge sidste hånd på et topmoderne køkken på skolen i forventning om, at det her er noget, vi kommer til at køre med i mange år fremover – uanset om forsøgsordningen bliver gjort permanent eller ej, slutter han.
