Af Grethe Rolle
JammerbugtNu
– og ALT har en historie. Julemærket fra 1951 minder mig om min første jul i Hirtshals. En af mine gaver var “Det lille postkontor”, der indeholdt bittesmå frimærker med billede af Kong Frederik, postanvisninger, giroblanketter mv samt ikke mindst et stempel.
Jeg var kun 5 år, men vidste alligevel lidt om, hvad tingene skulle bruges til og jeg kunne få timer til at gå med legen. Netop julemærket det år fik også en plads i æsken, og siden har jeg altid syntes, det var det smukkeste julemærke af alle. I dag er den højt skattede og respekterede Postetat afgået ved døden. Sidste melding er, at nu er det også SLUT med frimærker – og dermed en hel kultur. Om ikke mange år vil børn undre sig over, hvad man har brugt de fine små kunstværker til. Og det vil jo kræve en længere forklaring.
I julekassen ligger en pose med julebroderier, jeg somme tider kigger på, det hvide, som min mor i sit ansigts sved broderede med kædesting som barn for over 100 år siden. En blå stjerne som min moster broderede i 50erne i fladsyning (hedder det vist) – Endelig mit eget værk i korssting, det tog også l a n g tid og jeg synes ligefrem jeg kan se, hvor kedeligt det var at brodere. Endelig er der en lille dug med tryk, typisk 70er-ting.
Broderierne var rullet op på en avis (Frederikshavns Avis) fra 19. marts 1990. Næppe tilfældigt valg, for inde i bladet var en lille artikel om bysbarnet, designeren Erik Mortensen, som jeg mødte ved flere lejligheder. Billedet er fra et besøg på hans arbejdsplads, “Ballmain” i Paris, et sted fyldt med kontraster og kvinder, der mestrede kunsten at sy, når Mortensen havde tegnet.
Vi blev også inviteret til at overvære en opvisning – og se bare hvem der sidder i sofaen til højre for mesteren…
Stjernen er den flotte Herrnhuterstjerne fra Christiansfeld, den er utrolig smuk, synes jeg, og med den vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul.
