Forrige mandag besøgte elever fra 8. klasse på Tårs Skole, der har madkundskab som valgfag, Troels og så hans svinefarm i Horne.
Troels driver nemlig et landbrug med søer og smågrise Eleverne er derved blevet klogere på griseproduktion og landbrug og ikke nok med det. Torsdag fik de besøg af to faglærere i skikkelse af kokke fra EUC Nord.
Kokkene medbragte en halv gris og tilbehør til skolekøkkenet, hvor der blev arbejdet med stor iver og engagement. Og som en krølle på halen var forældrene inviteret til aftensmad, som var tilberedt af eleverne.
Eleverne deltager i eventen Slagt & Æd, som er et tværkommunalt samarbejde mellem kommuner og erhvervsskoler. I år altså med fokus på grisen.
Kilde: Hjørring Kommune og Tårs Skole.