I dag den 4. juni var flaget hejst på Hirtshals skole. Grunden hertil var, at indskolingen fejrede Grundloven.

– Og en sådan fest skal jo starte med en tale. Den stod Hjørrings borgmester Søren Smalbro for. Her fortalte han om, hvilken betydning Grundloven har for os alle i hverdagen. Og hvorfor vi fortsat skal fejre loven, som Frederik den 7. gav os i 1849, fortæller lærer Jakob Gislund.

Efter talen gik alle elever til deres klasser, hvor de lærte om Grundloven og de rettigheder, den giver os alle.
Sluttelig blev samtlige elever inviteret på en hotdog. For der er ingen fest uden noget mad til.
Foto: Jakob Gislund.


