Grundlovtale 2026 v/ folketingsmedlem Thomas Klimek
Tversted Strand, Kysthusene
Sindal, Søparken
Lad mig starte med at slå én ting fast;
Demokratiet er besværligt.
Heldigvis.
Ja, demokrati ville jo nærmest forekomme som en umulighed, hvis vi skulle opfinde det i dag.
For hvordan skal man da på nogen måde forene eller samle millioner af stemmer, synsninger, overbevisninger og værdier?
Demokrati er en menneskelig humlebi, der skal forsøge at flyve trods en svær konstruktion.
Og alt der kan flyve, kan som bekendt falde til jorden.
Hvert eneste individ i dette land har en idé om folkestyrets genialitet, galskab, indretning og afretning.
Hvis I skulle tvivle på min påstand, så tag jeres telefon frem og tag et hurtigt kig på de sociale medier.
Det digitale forsamlingshus er døgnåbent.
Der er mere skidtspand end dialogkaffe i dit feed, men det er stadig demokratisk praksis. For der pipper enhver stadig med sit næb uanset hvor inspirernde, anstrengende, fascinerende eller bekymrende det er at høre eller se på.
Så på denne vis er vi jo lykkedes med folkestyret i stor udstrækning såvel formelt, institutionelt og civilt. Vi danner til frihed og folkestyre – og folk tager ordet i egen ret.
De spæde frø og idealer fra juni 1849 er spiret og vokset til et dansk folkestyre af fornuftig beskaffenhed, når nu det skal favne seks millioner mennesker, og det hele må finde sted i samspil med en global verden med milliarder af andre individer, hvor de fleste ikke lever i et demokrati.
Det er da smukt i en idealistisk, rød/hvid optik, men jo også usandsynligt bøvlet i praksis.
Så hvad er den demokratiske temperatur sådan en junidag anno 2026?
Ja, den tid, hvor man luntede hen til forsamlingshuset og brugte et par timer til politisk debat og diskussion, er blevet mindre.
Færre end 2% af befolkningen er medlem af et politisk parti. Det politiske menneske er ikke stavnsbunden til et parti, bevægelse eller ideologi længere, men i evig transit.
Det er der ikke noget forkert i.
Faste overbevisninger og støbte standspunkter er langtfra altid godt – og demokratisk mobilitet og tvivl er afgørende i et folkestyre.
Men måske kan den øgede mobilit og flytbarhed koste noget andet?
At vi ikke tager længere ophold ved en sag eller substans.
Danner vi hurtig en mening eller overbevisning ud fra en overskrift, så risikerer vi at misse nuancerne.
For det er som sagt besværligt, tungt og kompliceret, det der demokrati. Og ungerne skal hentes, hunden luftes, ja, hverdagen kræver sit.
Kan det ikke gøres mere simpelt? Mere effektivt?
For man kan altid finde en kendis, uden 5 minutters praktisk, politisk erfaring, der uden større dikkedarer fortæller os, at folkestyre da bare skal driftes og drives som i det private.
Tænk lige over det. Det er jo himmelråbende naivt.
Ja, se til USA, hvor 77 millioner amerikanere stemte på en kriminel realitystjerne, der helt simpelt sagde, at han kunne fikse en fred i Ukraine på 24 timer og meget andet.
Det er denne forsimpling og manipulation af politik, hvor man reducerer kompleksiteten, der er bekymrende.
Denne bevægelse med sine illiberale idealer har for længst gjort sit indtog i Danmark og vores politiske system. Jeg har min daglige gang blandt nogle af dem.
Den hurtige, hastige medietid er deres tid.
Men når vi taler om folkestyre og det private, så vi taler om to fundamentalt forskellige systemer.
En virksomhed kan og bliver ofte drevet ”udemokratisk.” Forstået på den måde, at én eller få personer, kan træffe alle beslutninger.
Det er meget effektivt og fremmer helt sikkert hastighed og tempo og giver ofte mening i netop dette system, men det tåler ingen sammenligning med de principper og søjler, som et demokratisk system er funderet på.
For mindretalshensyn, høringsfaser, dialogmøder, betænkninger, lovforslag, borgerforslag, lokalplaner, debatindlæg, underskriftsindsamlinger, debatter og meget andet i forbindelse med en beslutning, finder ikke sted i privat praksis.
Det skal det heller ikke, for så ville vi jo aldrig få solgt noget eller handlet færdig med hinanden.
Men folkestyre er noget helt andet.
Derfor kan et demokrati heller aldrig konkurrere på hastighed med privat, ikke-demokratisk praksis.
Gør man det alligevel, ja, så retter man fejlagtigt bager for smed, hvis man køber den falske sang om at drifte folkestyret som en privat virksomhed, når det kommer til demokratiske handlinger.
Men hastighed, effektivtet og hurtig handling er en meget stærk fortælling i et samfund, som nogle har kaldt Konkurrencestaten.
For utålmodig er tiden.
Den styres af større kræfter. Og de er utålmodige.
Algoritmerne er daglig leder af det digitale forsamlingshus.
De bestemmer hvem du skal møde, se og lytte på. Nogle bliver afvist i døren, andre lukket ind.
Og algoritmerne leder dig derhen, hvor der er omsætning.
I det nye forsamlingshus er sandt eller falsk ikke vigtigt.
At udrede fakta og evidens er tidskrævende og tager din opmærksomhed.
Og det er dén, de vil have. Hele tiden.
Opmærksomheden.
Livet må og skal være et stort scroll ned i feedet eller et evigt reel af film og billeder.
For algoritmerne er ikke Grundtvig eller Kold.
De er ikke interesserede i din oplysning.
De er interesseret i din opmærksomhed. Din opmærksomhed er penge.
Det digitale forsamlingshus kunne være godt og konstruktivt, men ender for ofte i råb, ukvemsord og det der er værre.
På et eller andet tidspunkt brager døren op og den fulde onkel vælter ind.
Sandhed og fakta bliver da blot baggrundsstøj i en larmende kakfoni af usandheder og manipulation.
Og så forlader mange forsamlinghuset.
Vi orker det ikke.
Vi forlader det, der skulle have været en samtale, men som endte i noget helt andet og tit ubehageligt. Samtale og dialog stopper.
Fælles viden og oplysning – også om demokratiets indretning og praktiske virkelighed går tabt.
Og når vi heller ikke længere mødes i det fysiske forsamlingshus, hvor mødes man så og deler sig roligt og dannet efter anskuelser?
I en tid, hvor vi mættes af informationsmængden, da taber den langsommelige, politiske substans kraft, og vi bliver lettere at manipulere.
AI og kunstig intelligens er blevet en ny samtalepartner, der nu er overalt og altid ved hånden.
Vi er også selv blevet mere utålmodige og kræver hurtige svar. Dengang vi bladrede gennem telefonbogen eller søgte information i Lademanns Leksikon forekommer i dag som stenalderen.
Vi bliver også utålmodige med demokratiet.
Når vælgerne sammensætter et folketing med hele tolv partier, så er det vel ikke så underligt, at dannelsen af en regering tager tid – og længere tid end vi har set før?
AI og algoritmer kan som alt andet menneskeskabt være konstruktivt og udviklende, men også det modsatte. Disse størrelser påvirker også i høj grad vores folkestyre, og ingen af os er hellige.
Men på en Grundlovsdag som denne, så herfra et stille håb om, at vi husker hinanden på, at det analoge og fysiske demokrati, hvor man mødes i samtale om det, der samler eller skiller, er forudsætningen for, at samfundet har sammenhængskraft.
Vi må ikke deponere vores kritiske tænkning i en algoritme.
Mødes vi kun i det digitale forsamlingshus, så er der risiko for fremmedgørelse og den frygtelige polarisering, som vi ser andre steder i verden.
Der har mange opgivet at mødes med hinanden, for krig og negativitet er lettere, og det ilter algoritmen.
Mange har derfor også opgivet at deltage i det formelle folkestyre.
Et folkestyre uden deltagelse har ingen kraft, ingen legitimitet.
Vi har stadig et stærkt folkestyre, og man skal netop passe på fundamentet, mens man har det.
God Grundlovsdag til jer alle – og tak for ordet!
