Batteriet var bevæbnet med fire franske 10,5 cm-feltkanoner, model 1913, og var skudklart i helt feltmæssige stillinger den 26. juni 1941, fortælles det på hjemmesiden Atlantvolden.
Kanonerne blev i første omgang placeret på det flade terræn nedenfor Hirtshals Fyr, og i løbet af sommeren blev der bygget betonfundamenter med drejeskiver til kanonerne.
Allerede i efteråret 1941 stod det klart, at stillingen nedenfor skrænten var uegnet, fordi kanonerne derfra ikke kunne skyde hele horisonten rundt. Så da arbejdet med at bygge permanente bunkere gik i gang i juni 1942, blev kanonerne og resten af batteriet flyttet op på højderyggen. De første permanente bunkere med 2 m tykke vægge og lofter i stillingen blev støbt i september 1942. I alt blev der bygget 29 permanente bunkere i stillingen; den sidste i juli 1944.
I løbet af marts-april 1944 blev der bygget kanonbunkere med skydeskår, og kanonerne blev derefter flyttet for anden gang – nu halvvejs ned ad skrænten og ind i bunkerne.
Stillingen omkring fyret rummede ikke blot kystbatteriet, for en række andre funktioner blev også samlet inde bag de beskyttende pigtrådshegn og minefelter omkring på den dominerende højderyg: en luftmeldepost, en radarstation og havnekaptajnens kommandostation.
Det meste af batteristillingen på Fyrbakken er uforstyrret af nyere bebyggelse, og der er indrettet et friluftsmuseum i området, hvor de fleste bunkere er frilagt og er gjort tilgængelige.
Om sommeren er der rundvisninger i området.
Kilde: Atlantvolden.