En forhekset labyrint, hvor mørket gemmer på mere end bare skygger. Heksen har gemt sin hemmelighed dybt inde i de snørklede gange – og kun de modigste tør lede efter den.
Pas imidlertid på, for heksen har sat fælder, fortryllede væsner og mystiske lyde til at skræmme dig fra vid og sans. Du kan høre hendes latter i vinden… og mærke hendes blik i mørket.
Den 31. oktober forvandles området foran Lundergårdhallen i Hjørring til et mørkt og mystisk mareridt… En kæmpe labyrint dukker op fra skyggerne – og den venter på dig!
Fra kl. 17 til 21 kan du gratis træde ind i et virvar af snævre gange, uhyggelige lyde og uventede overraskelser. Men pas på… du bliver med garanti forskrækket.
Når du har kæmpet dig ud af labyrinten med hjertet i halsen, venter cafeteriet med varm kaffe, sød kakao og (U)lækker kage – så du kan få pulsen ned igen.
Kom alene, med venner eller hele familien – men husk: ikke alle kommer ud, som de kom ind…
Ses vi til årets mest uhyggelige oplevelse? -Tør du?



