Da Haltbakk Star i sidste uge ikke afgik ved egen hjælp, men blev bugseret ud og samtidig er over 50 meter langt, var skibet jævnfør dansk lovgivning lodspligtigt og fik derfor hjælp af Hirtshals Havn.
– Hirtshals Havn har ikke haft kontakt til hverken skib eller ejer omkring ophør af skibets ophold i havnen. Lodsen blev engageret af det selskab som forestod bugseringen, fortæller Andreas Christiansen, som er Head of Port Operations & Pilot hos Hirtshals Havn.
– Det er således vores oplevelse, at det er skibet selv, der har taget initiativ til at forlade havnen, tilføjer Andreas Christiansen med henvisning til afgangen, der afstedkom lidt undren på kajkanten i Hirtshals.
Foto: Privat.