For at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft på og omkring Hirtshals Havn er en række samarbejdspartnere igen i år gået sammen for at sætte fokus på uddannelses- og jobmulighederne i lokalområdet.
Ved eventen deltager elever fra 8. årgang på skolerne i Hirtshals, Højene og Bagterp Skoler samt Friskolen Skallerup. I alt deltager godt 220 elever. Eleverne er delt i grupper af cirka 10 elever, som alle cykler rundt i byen, idet hver gruppe har en voksen med.
Målet med besøget er, at eleverne får indsigt i forskelligartede jobs og virksomheder. Herunder indspark til og ideer til det videre arbejde. De vil ikke mindst høre om virksomhedernes arbejdshverdag.