Af Hanne Drejergaard Kjeldsen
Jeg sidder ved mit skrivebord og har direkte udsigt til Smidstrupvej 461, som nu er ejes af BB Biogas.
Jeg kigger på den kraftige belysning derovre. Det ulmer vist stadig efter en kæmpebrand, som omtalt andet steds i denne avis. Et hændeligt uheld, at der går ild i dynger af halm, som opbevares i laden sammen med giftige kemikalier, eller var der nogen, der tog en chance? Laves der miljøtilsyn på denne adresse, eller er det kun Ålstrupvej 69, der inspiceres?
Jeg har flere gange i indsigelser, i brev til TMU og i læserbreve gjort opmærksom på, hvordan holdningen til miljø og natur udmøntes i BB Biogas’ dispositioner. Men er der nogen der lytter til bekymringerne?