Siden sommerferien har initiativtager Hanne Skipper arbejdet på at få Læsestuen gjort klar i et lokale på Hirtshals Skole.
Læsestuen rummer nemlig nu forskelligt materiale og adskillige spil, som alt sammen på forskellig vis understøtter elevernes læsning og stavning.
– Midlerne til at sætte projektet i gang er kommet fra Laura Holm Jepsens Mindefond, som er en lokal fond, der blev etableret den 17. maj 2020, fortæller Hanne Skipper.
– I Læsestuen kan mange forskellige elever komme, og mange områder af læsning og stavning bliver trænet differentieret. Vores skole har nemlig skarpt fokus på de børn, som bliver konstateret ordblinde eller har brug for et ryk læsemæssigt. Elever med dansk som andetsprog kan også komme i stuen, uddyber Hanne Skipper.
Læsevejlederens lærerkolleger er imidlertid vigtige som dem, der er med til at finde og vælge de elever, som har et behov. Og selve forløbet afvikles i en afgrænset periode. Læsestuen styres ikke desto mindre og som allerede antydet af Hanne Skipper, der er uddannet læsevejleder og for tiden i gang med at tage uddannelsen til ordblindelærer, hvilket sker i Aalborg.
Hanne Skipper forsøger at planlægge og udføre undervisningen anderledes, end den læring, der finder sted i klassen. Hun har dog skarpt fokus på det, som eleverne kan. Herfra tilrettelægge så en strategi, der føres ud i livet med kreativ og anderledes læring.
Hanne Skipper har fået meget materiale, som understøtter dette, hvilket kun lod sig gøre ved hjælp af lige præcis midlerne fra den lokale Laura Holm Jepsens Mindefond.
Som navnet antyder, er lokalet indrettet som en stue, og her har Hanne Skipper blandt andet benyttet firmaet Krog Andresen, der har lavet udsmykningen blandt andet ud fra en finurlig tegning lavet af læsevejlederens søn Anders Skipper Brix Kjegaard.
Eleverne er tydeligvis også rigtig glade for at komme i Læsestuen.