Familie, venner og kunder strømmede lørdag til reception i de nye lokaler hos Heidi S Professionel Fod- & Hudplejeklinik på Jyllandsgade 8 i Hirtshals.
Heidi Simonsen havde på forhånd og med noget ebsvær i den stride vind rullet den røde løber ud på fortovet, idet der indenfor blev disket op med både kagemand og bobler for at fejre åbningen af Heidi S Professionel Fod- & Hudplejeklinik.
Heidi Simonsen er 43 år og fra Hirtshals, men altså nu også indehaver af den flotte klinik, hvor hun tirsdag slår dørene op til de nye lokaler på Jyllandsgade.
Der er allerede åbent for bookinger på Heidi S (telefonen er dog først åben fra den 17. maj).
Man kan via linket nedenfor læse eller genlæse artiklen om Heidi S.