Radiostationen Skaga FM der siden 2009 har præsenteret masser af Stand-Up på Vendelbohus har linet 3 stærke navne op i foråret 2022.
Arrangørerne præsenterer Heino Hansen, lørdag den 5. marts, Simon Talbot, lørdag den 2. april og Jan Gintberg, torsdag den 5. maj.
– Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm senest via programmer som ”Stormester”, og nu er han ude på tour med ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. Et show der har solgt mere end 85.000 billetter herhjemme. Showet den 5. marts i Hjørring blev da også udsolgt på rekordtid, og heldigvis har vi sat gang i et ekstra-show samme aften kl. 21.30. Her er der stadig lidt billetter tilbage”, fortæller Henrik Ledet, radiovært på Skaga FM.
Heino Hansen siger om showet:
”Den dengang 14 årige Heino skrev en dansk stil, der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino blev til klassens sjoveste – fra dag til dag… Den danske stil i 8C på Sct. Jørgens Skole i Næstved blev altså mit første Comedy Show, og du får i det her show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne – og måske får du endda lov at høre min danske stil fra 1988.”
Udsolgt og Ekstrashow – også med Simon Talbot
Lørdag den 2. april gælder det Simon Talbot og hans show ”Optur”. Dette show blev også lynhurtigt udsolgt. Her har arrangørerne også lavet en aftale om et ekstrashow samme aften kl. 21.30, og billetterne går stadig som varmt brød – men der er stadig ledige billetter.
– Talbot er en af Danmarks helt store Comedy-darlings. Det har han bevist med dine shows ”Damp” ( 2011 ) – ”Talle Alene I Verden” ( 2014 ) – ”Mr. Copehagen” ( 2016 ) og ”Make Denmark Great Again” ( 2018 )”, fortæller Niels Viberg, Radiovært på Skaga FM.
Simon Talbot fortæller om showet:
”Jeg vil have folk skal have den største Opturs-aften. Min fornemmeste opgave er, at skabe så fed
livestemning som jeg overhovedet kan. Alle folk skal kunne komme ud, nyde aftenen, få ondt i
maven af grin og få et smil i hele fjæset. Måske endda tage ud og feste til senere end kl. 22 om
aftenen. Det bliver SÅ optur. Jeg glæder mig HELT vildt”
Dansk Stand-Up’s Grand Old Man lukker ballet….
Forårs-trilogien slutter med fantastiske Jan Gintberg, Torsdag den 5. maj. Improvisationens og de skæve betragtningers mester er på vej med håb, latter og absurditeter fra det levende liv.
– Sidst vi mødte Gintberg fra i 2018 med showet ”Gintberg Reder Verden” og så har han også været aktuel på TV med serierne ”Gintberg og de sidste Patriarker” samt ”Gintberg, Eskelund og Den Dybe Tallerken, fortæller Henrik Ledet fra Skaga FM.
Jan Gintberg fortæller om showet:
”Jeg betragter det som min livsopgave som komiker at minde om, at grinet er et ret unikt smøremiddel som vi mennesker har udviklet. Efter en af de mere triste og langstrakte perioder i historien, er det tid til at vi kommer ud af ekkokamrene og vælger mellem latteren eller et forholdsvis trist liv i sort/hvid. ”Død eller Leende” er et stærkt satirisk og personligt show. Om at huske ikke kun at overleve, men også leve imens man overlever. Inklusive bizarre afstikkere til alt fra magtliderlig frugt, Glyngøre håndsprit, presse, politik, procenter, privilegieblindhed og andre ting med ”p”…”
– Vi har samlet set solgt over 1500 billetter til de kommende shows på Vendelbohus, og vi er ikke
færdige endnu. Billetter til Stand-Up arrangementerne kan købes på www.skagafm.dk, og for dem
som endnu ikke har set det ny-renoverede Vendelbohus, så er det en oplevelse i sig selv, slutter
Niels Viberg fra Skaga FM.