Af Helle Kristensen
Tidligere kommunikationsmedarbejder
Danmarks Fiskeriforening
Kære Rasmus Prehn – den her er til dig og dine afgiftsvenner på borgen.
Det er faktisk ikke så længe siden, at jeg sidst sendte en hilsen til dig – og nu får du sørme en mere. Og endnu engang er det med et budskab, der lugter lidt af fisk.
Her får du to billeder af mig. Det ene billede er taget for ca. 8 år siden i Beijing. På en skøn solskinsdag.
At solen skinner, kan man bare ikke rigtig se, fordi luften i Beijing er voldsomt forurenet af smog fra industri og produktion. Og problemerne med smog og forurening i Kina og de øvrige store produktionslande, er vist ikke rigtigt blevet mindre, siden dette billede blev taget.
Og måske tænker du: Hvad har det at gøre med fisk? Svaret er ALT!
For hvordan hjælper det egentlig hele verdens klima, at vi med afgifter gør dansk fødevareproduktion så dyr og besværlig, at flere danske forbrugere fravælger danske fødevarer til fordel for de billigere importerede varer?
Er det bedre for klimaet, at danske forbrugere køber opdrættede indiske rejer frem for vildtfanget skaldyr fra danske farvande?
Hjælper det klimaet, at forbrugerne vælger produkter, der er fragtet halvdelen af kloden rundt og ofte produceret under forhold, der belaster miljø og natur meget mere, end det vi tillader i Danmark?
Ifølge dansk statistik står International transport for 48% af Danmarks samlede CO2 udledning.
Transport udgør altså ca. halvdelen af Danmarks samlede CO2 udledning.
Til sammenligning står landbrug, fiskeri og skovdrift samlet for 16% af udledningen. Landbrug alene står for 95% af denne udledning.
Måske skal man være politiker for at kunne se det fornuftige i, at man indirekte tvinger danskerne til at fravælge dansk producerede fødevarer i allerhøjeste kvalitet, til fordel for dåsetun og opdrættet fisk og skaldyr af tvivlsom kvalitet.
Men i så fald er jeg glad for, at jeg ikke er politiker. For det giver altså ikke mening!
Hvad med at pålægge tøjproducenter, og andre danske virksomheder der lever af at producere og importere varer fra udlandet en afgift i stedet?
Hvis man gerne vil gøre noget for hele verdens klima, så batter det vel af mere, end at gå efter de erhverv, der rent faktisk leverer sunde, friske og lokale fødevarer til de danske forbrugere?
Og vi behøver vel bare tage et kig på den europæiske afhængighed af russisk gas for også at forstå, at vi i
Danmark kan få store problemer, når vi besværliggør dansk produktion og istedet sætter vores lid til importmarkedet.
Fisk er sundt og fisk er godt – og forskning viser, at dansk fiskeri er et af de mest velforvaltede fiskerier i verden.
Så var det ikke bedre at investere i tiltag der får danskerne til at fravælge importerede varer, frem for endnu engang at pålægge danske fiskere flere afgifter, så det kun er forbeholdt de rige at spise dansk fisk? Bare en tanke…
Og måske tænker du: Hvad med det andet billede? Det andet billede af taget i Thyborøn…
– Man behøver ikke læse en rapport for at se forskellen.
Kære Helle.
Nu drejer afgifter sig ikke om at begrænse noget som helst, men kun om at hive penge ind i kassen, som så bla. bruges på import af overrskudsbefolkning, fra mellemøsten, Ca 32-35 milliarder årligt.
Så er der lige de 18-19 milliarder Mette Fup og Fidus, lige hev op for at smadre et helt erhverv.
Og man kunne blive ved, afgifter er bare et andet ord for skat.
Det drejer sig om at give indtryk af at kere sig om klima, fordi det er der den store underfrankeret befolkning stemmer.
Ang. Kina og forurening, Jeg er for tiden i Indonesien, her er befolkningen steget med ca 3 mill siden 2019, og den stiger og stiger, mens den danske befolkning tror de gør noget ved klimaet.
Klimadebatten er et ligeså stort bluf nr, som år 2000 problemet, der ikke eksisterede.
Men bare rolig, der kommer flere afgifter ( skatter ).