Af Helmuth Zickert
Byrådsmedlem og kandidat
Socialdemokratiet
Hjørring
Der har været skrevet en del om processen i forbindelse med udvidelsen af Hirtshals Havn og Natura 2000 området.
Nogle har hævdet at det kunne klares på et splitsekund. Nedenstående citat fra et svar fra miljøministeriet dateret 27-10-2021 viser, at det er en langsommelig proces.
“Det er ikke bare en formsag at træffe beslutning om fravigelse af Natura 2000-reglerne. Det kræver, at betingelserne er opfyldt, herunder at der først er foretaget en grundig habitatkonsekvensvurdering, før det vurderes, om fravigelsesbetingelserne er opfyldt. Den foreskrevne proces skal følges, og EU-Kommissionen skal vurdere, om den er enig i, at betingelserne for fravigelse er opfyldt. Da der er tale om en undtagelse fra direktivet, fortolkes undtagelsesbetingelserne restriktivt af EU-Kommissionen og EU-Domstolen.
Med venlig hilsen
Charlotte Brøndum
Kontorchef”
& det kommer heller ikke til at ske, kun fordi at det er for dyrt at indvinde havet til havnen, det er jo ikke arealet der skal bruges til havn, kun til opstilling af de betalende vindmøller.
Kære Helmuth Zickert
Jeg kan se, at du har været på fisketur i en mail, der handler om to problemstillinger. Den slags skal man passe på med, for man risikerer let at fare vild.
Den ene problemstilling handler om §6, stk. 3 i habitatbekendtgørelsen. Den giver Miljøstyrelsen hjemmel til at give tilladelse til projekter i eller nær et Natura 2000-område under forudsætning af, at en Natura-2000 væsentlighedsvurdering viser, at projektet ikke kan påvirke området væsentligt og vurderingen også viser, at projektet ikke vil skade områdets integritet.
Du har fundet snip i en næsten to sider lang mail, hvor kontorchef Charlotte Brøndum beskriver, hvilke krav EU-habitatdirektivet stiller, såfremt en Natura 2000-væsentlighedvudering viser, at projektet kan påvirke Natura 2000-området væsentligt eller vurderingen viser, at projektet vil skade områdets integritet.
Skulle sidstnævnte vise sig at være tilfældet, bliver det svært at få tilladelse til at udvide Hirtshals Havn. Men det er næppe tilfældet.
God weekend