En splinterny musikfestival i Hjørring der løber over 3 dage, på 3 scener og med 3 koncerter hver dag fra torsdag til lørdag i dagene 20. til 22. oktober
Festivalen er en hyldest til Nordjysk musik og musikere, og du kan være så heldig at opleve et vidt spænd i genre, men med garanti for helt unikke koncertoplevelser med nogle af Nordjyllands allerbedste musikere.
De tre scener består af tre kultursteder der brænder for at give Hjørring og Nordjyllands publikum unikke kunst og kulturoplevelser.
Oplev tre upcoming musikere i “Rummet” der netop er skudt op af den nordjyske muld, hør 3 koncerter på “Jernbanegade 12” med bands der har en vis rutine på de nordjyske og danske musikscene og kom og hør 3 bands der efterhånden er rutinerede på både danske og udenlandske scener på Vendsyssel Teater – alle har de tilfælles at det er Nordjylland de kalder deres hjemstavn.
Det er navne som De Underjordiske, Majke Voss (tidligere Broken Twin), Ginne Marker, The Courettes og Tundra, blandt andre.
Scenen i Rummet er på Hjørring Grafisk Værksted, og er en lille værkstedsscene hvor helt upcoming musikere kan prøve kræfter med at nå ud til et publikum og i intime rammer formidle deres budskab til gæsterne. Her spiller de 3 nyudklækkede nordjyder nogle af deres første koncerter for jer på festivalen.
Nikolaj Skjold og Majky Star vil tryllebinde Jer med deres kunstneriske og personlige udtryk.
I Jernbanegade 12 kan du opleve 3 mere garvede nordjyske bands, i rammerne af det gamle arresthus, hvor den store gamle retssal midt i bygningen vil udgøre scenen for 3 af festivalens koncerter: Tundra og Majke Voss, og et endnu ikke offentliggjort band. De er alle projekter med garvede musikere der skyder frem på den danske musikscene.
I det nyligt opførte, men dog traditionsrige, Vendsyssel Teater, vil de 3 koncerter udspille sig i deres Black Box, hvor De Underjordiske, Ginne Marker og The Courettes vil spille salen op, som nogle bands med nordjyske rødder, der har prøvet kræfter med mange af Danmarks og Europas scener de seneste år.
Glæd dig til 3 dage med en hel masse musikoplevelser fra nogle af de bedste nordjyske kunstnere og at opleve Hjørrings spændende kunst og kultur steder.
Plakaten til festivalen er lavet af kunstner Cecilie Enevold Nielsen der er tilknyttet Hjørring Grafisk Værksted, hvor trykker Kasper Fleng har trykt plakaten, som en hyldest til festivalplakat traditionen.
Programmet:
Torsdag d. 20. oktober
-
Ginne Marker, Vendsyssel Teater, kl. 21.30
-
Majke Voss (Tidligere Broken Twin) Jernbanegade 12, kl. 19.00
-
Majkystar, Rummet, kl. 17.00
Fredag 21. oktober
-
The Courettes, Vendsyssel Teater, kl. 21.00
-
Tundra, Jernbanegade 12, kl. 19.00
-
P601, Rummet, kl. 17.00
Lørdag 22. oktober
-
De Underjordiske, Vendsyssel Teater, kl. 21.00
-
TBA, Jernbanegade 12, kl. 19.00
-
Nikolaj Skjold, Rummet, kl. 17.00
Ved alle 3 scener vil der være bar så I kan tage en forfriskning med ind til koncerterne.
På Jernbanegade 12 vil der desuden være bar alle dage fra kl 16.30-24.00, så her kan man også svinge forbi efter koncerterne.
Partoutbillet koster 200 kr for alle 3 dage med mulighed for at opleve hele 9 koncerter i alt.
For studerende og unge under 25 år koster en partout billet kun 150 kr!
Du kan også købe billetter til de enkelte dage for 100 kr for én af koncert dagene.
Læs mere og køb billetter på: facebook.com/underknivendk eller www.underkniven.dk