– Der skal betales afdrag til den første. Så simpelt er det.
Det fortæller fiskeren Benny Larsen til TV2 Nord, da han forklarer, hvorfor han vælger at ville ud i havet ud for kysten i Løkken.
Her skal der fanges torsk, men fiskeriet efter jul er blevet meget besværliggjort af, at der er røget 46 containere over bord fra et Mærsk-skib. Her er der drivgods mange steder, men mødet med en container kan få de små skibe til at synke.
– Men der skal penge til, siger Benny Larsen og fortsætter:
– Vi kan kun lige nå at sætte garn og hive det igen. Så håber vi på, at der er gået nogle i.
Benny Larsen ville altså ud efter fisk, men kom det ikke alligevel.
– Der var simpelthen for lavvande. Nogle dage kan man bare ikke komme afsted. Sådan er det. Vi følger med i vejret og håber på højvande, så vi kan komme væk fra kysten.
Skakmat
En anden fisker på Løkken Strand ville dog slet ikke tage chancen for at komme ud.
– Under normale omstændigheder havde jeg været ude i dag og i nat. Jeg kan ikke sejle om natten, da jeg skal kunne se, hvor jeg kan sejle. Hvis vi baldrer ind i sådan en stor container med vores bette skib, så når vi ikke at ringe efter hjælp. Så er vi faldet i, siger Henrik Nielsen, der formand for Løkken Fiskeriforening.
Han tror, at det kan tage en del tid, før fiskeriet rigtigt kan genoptages.
– Normalt kan vi sætte garn ved tredje revle og ud ad, men ikke nu, så ville det blive ødelagt – og det er vi ikke forsikret til. Vi er sat skakmat i en måned eller halvanden, tror jeg. Vi ville fra 1. januar også begynde at fiske efter stenbidere, siger Henrik Nielsen.
Henrik Nielsen har været erhvervsfisker siden 2007 og levet af det på fuld tid.
– Det er vores levebrød, og med stenbidere vil det være lukrativt to eller tre år ud af 10. Men det er en stor bid af min årsindtægt, og det er vigtigt at komme hurtigt i gang, når prisen stadig er høj på dem. Det kan vi så ikke i år, siger han.
Nogle millioner
Men det er slet ikke sikkert, at fiskerne risikerer deres levebrød. Mærsk, som jo har tabt containerne, har fortalt og bekræftet overfor flere nordjyske borgmestre og fiskere, at de vil kompensere fiskerne for, at de ikke kan fiske over nytåret og i begyndelsen af 2024.
Netop kompensationen snakker formanden for Thorupstrand Kystfiskerlaug, Thomas Højrup, om. Han var med til et møde med Mærsk, hvor erstatningen fyldte en hel del.
– Der blev vi enige med deres forsikringsmand om at foretrække at blive i land. Fordi hellere det end at risikere et eller andet værre. Og så vil de til gengæld erstatte det tabte fiskeri, vi har, siger Thomas Højrup og tilføjer, at det er dem i Thorup Strand og Løkken, da det er her, containerne formodentlig ligger.
Ligenu er der 54.000 tons kvote på torsk, som endnu ikke er blevet fisket, og som skulle fiskes her mellem jul og nytår.
– Og prisen ligger på 70 kroner i snit, og den pris ville der nok være frem til nyt. Så er det at gange 54.000 med 70, og det bliver nogle millioner, siger Thomas Højrup.
Fra 1.januar begynder fiskeriet på stenbiddere og andre fisk – her skal der laves en anden model for kompensationen af tabt fiskeri, tilføjer han.
– Det skal vi snakke med dem efter nytår om.
Danmarks Fiskeriforening i en pressemeddelelse (se link nedenfor) fortalt, at de vil tage en dialog med Mærsk om kompensation til fiskerne “i tilfældet af skader på fiskeredskaber, fiskefartøjer og tabt indtægt.” Foreningen er også positive over, at Mærsk er klar på dialog om det.
Kilde: TV2 Nord.
Der skulle nok have stået 54.ooo kg. og ikke tons.
Men det kan godt være at de er nogle dygtige fiskere i Thorup Strand, men de få både der er i Thorup ville nok ikke kunne fange så meget fisk på den ene dag onsdag, for det har blæst mandag, tirsdag og de lover kuling de næste dage, og hvis de har gemt så meget kvote til mellem jul og nytår, har de også satset.
ARG
Det er ikke pænt at de virkeligt vil ????
Hvad nu hvis der er dårligt vejr eller ingen torsk
Det holder ikke juridisk
Hvilket de nok kommer til at erfare
Behørigt udkig er noget man altid skal føre
SÅEEE
Det er da godt i kan give Mærsk skylden hvor here til hest